Et mini-Schengen er ved at tage form på Vestbalkan

Vestbalkan Foto: Western_Balkans_1942.2008_ES.svg

Balkan: Den 9. november underskrev Serbiens præsident Aleksandar Vucic og Albaniens ministerpræsident Edi Rama en aftale, der gør det muligt for borgere fra de to lande at passere grænsen uden at vise pas. Aftalen har været på vej siden 2019 og blev indgået på et on-line møde mellem ledere fra Serbien, Albanien og Nordmakedonien i det der er kaldt ”mini-Schengen initiativet”.

Rama understregede, at Albanien nu har fri bevægelighed over grænsen til rigtig mange lande. Også Vucic udtrykte sig i begejstrede vendinger. Serbere kan nu ikke alene frit bevæge sig over grænsen til Nordmakedonien men også til Albanien. Fremvisning af ID-kort vil være tilstrækkeligt.

Over de seneste år er antallet af turister fra Serbien, som ønsker at besøge Albanien, vokset markant. Albanien har været et af de få lande, der ikke har krævet negative COVID-19 tests fra serbiske borgere.

På one-line mødet blev også besluttet også at forstærke samarbejdet mellem Serbien, Nordmakedonien og Albanien, når det gælder bekæmpelsen af COVID-19 pandemien. Borgere fra de tre lande der bliver smittet med corona under en rejse, er garanteret behandling uden at skulle betale. søren.riishøj

Share This