Estland efter valget: Stabilitet krydret med højrepopulisme

Kaja Kallas Foto- EU2017EE Estonian Presidency

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Estland: Ved valget i Estland 3. marts blev Reformpartiet størst med 28.8 pct. af stemmerne, Centerpartiet fik 23.6 pct. Ud over de to partier fik det nye nationalkonservative EU-skeptiske EKRE 17.8 pct, også Socialdemokratiet med 11.4 og højrepartiet Isamaa med 9.8 pct. blev repræsenteret i det 101 store parlament. Det nye Eesti 200 fik 4.3 pct., ikke nok til at klare spærregrænsen. Valgdeltagelsen var 63 pct.

Reformpartiet og Centerpartiet havde på forhånd meddelt, at de ikke ville danne regering med det nationalistiske EKRE. Leder af det største parti reformpartiet, Kaja Kallas, datter af tidligere ministerpræsident Siim Kallas, bliver formentlig Estlands kommende regeringschef. Enten skal der dannes en stor koalition eller et flertal med de to mindre partier Socialdemokratiet og Isamaa.

Centerpartiet støttes af mange fra det 1.3 mio. store russiske mindretal, men partiet har aldrig været et ”russisk parti”, partiet var, med Juri Ratas som regeringschef, største regeringsparti fra 2016 frem til valget i søndags. Partiet er forbundet den tidligere korruptionsanklagede formand Edgar Savisaar.

Hvordan skal resultatet så fortolkes? Som sagt af politologen Stefano Braghiroli fra Tartu universitet i ”New Eastern Europe” har valget i Estland ligheder med valg en del andre steder i Europa. I Sverige (Sverigesdemokraterne) og Tyskland (AfD) samt Tjekkiet og Slovakiet har højrepopulistiske partier, ganske som i Estlands tilfælde med EKRE, mellem 16 og 20 pct. af stemmerne, nok til at gøre regeringsdannelsen svær.

Som i andre europæiske lande spillede spørgsmålet om åbenhed eller lukkethed en større rolle ved valget i Estland, hvilket kan forklare EKRE den ret store vælgeropbakning. Indtil i søndags har de euroskeptiske yderpartier til højre været under kontrol og tilslutningen ret begrænset.

I EU-sammenhæng er Estland vurderet som et land med succesfuld overgang til markedsøkonomi, med en høj politisk stabilitet og en nordisk orientering. Estland er med i euroen. Estland bliver ligefrem betragtet som næsten et IT-land, ”e-country” og ”digital nation”.

Share This