Esbensens perspektiv: Udenlandske krigere strømmer til Ukraine

Hvor der er meget fokus på udenlandske ekstremister i Irak og Syrien, går det mere ubemærket hen, at stadig flere radikaliserede øst- og vest-europæere kæmper i Ukraine

Af Brian Esbensen

Ukraine: I Europa er man ganske berettiget bekymret for fænomenet europæiske krigere i Syrien. Den nuværende stereotype mediefremstilling giver nemlig det indtryk, at udenlandske krigere altid er synonymt med jihadister i Mellemøsten.
Men det er langtfra et tilfælde, europæiske krigere er et globalt fænomen med mange dimensioner.

Sådan lyder de Indledende sætninger i en ny rapport – ”Udenlandske Krigere” udfærdiget af EU-organet ISDEP, der via demokratisk deltagelse arbejder for fred og sikkerhed.

I rapporten fokuseres der særligt på de italienske højreekstremister, som kæmper i Ukraine, men tendensen synes at være generel: Der er med sikkerhed lige nu udenlandske krigere i det østlige Ukraine fra bl.a. Sverige, Norge, Finland, England, Frankrig, USA, Spanien, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Georgien, Tjetjenien og Serbien.

Over sommeren har situationen i Ukraine udviklet sig fra et oprør ude af kontrol til noget der ligner en regulær krig midt i Europa. Forskellige militser er skudt op og udenlandske krigere strømmer til kampzonen i det østlige Ukraine i stadig større antal.

Nogle nationaliteter er langt mere repræsenterede end andre, men det bemærkelsesværdige er, at den nye udvikling viser, at det ikke kun er unge fra nærområdet, der drager i krig i Ukraine.

Et stigende antal vesteuropæere kæmper i de forskellige militser, hvor højreradikale og rodløse unge på udkig efter eventyr melder sig under våben.

I starten af august måned oplyste en af de mange pro-ukrainske paramilitære grupper, ’Azov- bataljonen’ med cirka 250 mand, at de havde 12 udenlandske krigere i gruppen og yderligere 24 på vej.

Azov-bataljonen er åbenlyst højreradikal/neofascistisk, hvilket man ikke lægger skjul på, og skal man tro den tidligere franske faldskærmssoldat, der koordinerer gruppens udenlandske krigere og som for nylig gav et interview til eurasianet.org, får de dagligt masser af henvendelser fra unge vesteuropæere, der ønsker optagelse: ’Men vi afviser cirka 75% af dem og desuden skal man selv betale sin billet til Ukraine og træningslejer i Kiev inden man sendes til fronten’.

Det ideologiske udgangspunkt, længst ude på den nationalistiske højrefløj, har Azov-bataljonen ironisk nok til fælles med flere af de pro-russiske militser de kæmper imod.

Som nogle af de første ikke-ukrainere drog en håndfuld serbiske chetnikere til Ukraine i marts i år og har siden fået følge af flere. Det anslås at lige nu kæmper cirka 100 chetnikere fra Serbien på den pro-russiske side.

Netop de serbiske krigere kommer med masser af kamperfaring fra krigene på Balkan i 1990erne, hvor de var særdeles aktive i den etniske udrensning af de muslimske bosniakker i Bosnien og Hercegovina.

I disse uger tager kampene til i det østlige Ukraine og dødstallene er stærkt stigende. Det er antallet af udenlandske krigere fra alle dele af Europa tilsyneladende også.

Den førnævnte ISDEP-rapport ser en stærk forbindelse mellem det yderste højre i Europa og de bevægelser i Ukraine, som føder de paramilitære grupper med ’frivillige’.

Den væbnede konflikt i Ukraine er blot cirka 5-6 måneder gammel, men i flere europæiske lande har man allerede taget hul på en debat, der minder om den vi har her i landet: om danske ’Syrien-krigere’. Eksempelvis arbejder den serbiske regering på en ny lov, der skal gøre det strafbart at deltage i ’fremmede krige’, hvilket er en direkte konsekvens af de mange chetniske serberes deltagelse i kampene i Ukraine på pro-russisk side.

Brian Esbensen er Cand.Scient.Soc. med speciale i udviklingspolitik og internationale politiske forhold og fungerer bl.a. som klummeskribent, freelancejournalist og foredragsholder.