Er slovakisk afbrydelse af strømforsyning udtryk for ukrainsk utaknemmelighed eller slovakisk mangel på empati?

Af Ota Tiefenböck

Slovakiet: Slovakiets beslutning om at slukke for nødstrømmen til Ukraine afstedkommer en anspændt debat i både Slovakiet og udlandet. Kritikerne peger på, at Ukraine er under angreb af Rusland og har andre problemer at tænke på end slovakisk olie. Tilhængerne af den slovakiske premierminister Robert Fico bakker op om beslutningen. De mener, at Ukraine er utaknemmelig efter alt den hjælp, landet har fået af Slovakiet.

Chefen for det slovakiske diplomati, Juraj Blanár (Smer-SD) undrer sig over Ukraines beslutning om at holde russisk olie til Slovakiet tilbage og stoler ikke på landets forklaring om, at rørledningen er beskadiget.

“Den ukrainske sides tilgang er uforståelig for os. De kommunikerer ikke med os og giver os ikke relevante oplysninger, på trods af at vi har anmodet om, at vores repræsentanter får lov til at besøge stedet for skaderne. I denne sag har vi også bedt EU-kommissæren for energi, Dan Jorgensen om at sende en inspektionsgruppe til stedet for at vurdere, om skaderne er i et sådant omfang, at olieforsyningerne ikke kan fortsætte,” sagde chefen for det slovakiske diplomati.

Ifølge Blanár har Slovakiet længe ydet Ukraine omfattende og specifik bistand, især inden for energi og støtte til civilbefolkningen.

“Vi hjælper Ukraine i videst muligt omfang. Vi forstår ikke, hvorfor der ikke er nogen relevant reaktion fra den anden side, og hvorfor vi ikke får lov til at se skaderne og finde ud af, hvordan vi kan løse situationen sammen,” understregede Blanár.

Ifølge ham er Slovakiet interesseret i en konstruktiv dialog med den ukrainske side for at undgå yderligere gensidige foranstaltninger. “Jeg er overbevist om, at den ukrainske side vil bruge tiden til forhandlinger, og at vi ikke bliver nødt til at tage yderligere gensidige skridt. Det er vigtigt for os at vide, hvad der venter os, og derfor har vi brug for relevante oplysninger,” siger Blanar.

Lederen af ​​det slovakiske oppositionsparti, Det Progressive Slovakiet (PS), Michal Šimečka anser Ficos handlinger for “en utrolig skam”, især i en tid hvor verden mindes fire år siden begyndelsen af ​​den russiske invasion. “Jeg vil tage til den ukrainske ambassade i Bratislava i morgen for at forsikre vores naboer om vores støtte,” sagde Šimečka til avisen Sme.

“Ficos afpresning af Ukraine varede kun to timer: Polen og Rumænien vil erstatte elforsyningen til Ukraine i stedet for Slovakiet,” meddelte den tidligere udenrigsminister Ivan Korčok fra PS lørdag. Ironisk nok tilføjede han, at premierministeren endnu engang “højner Slovakiets omdømme”. “Skam.”

Europa-Kommissionen har forsøgt at mægle i konflikten, men har i høj grad bakket op om Ukraines forklaring på oliestoppet: Skylden placeres hos Rusland: Talskvinde Anna-Kaisa Itkonen udtalte i Bruxelles, at det er “Rusland, der ødelagde Druzhba-rørledningen”. Kommissionen understregede, at Ukraine har forpligtet sig til at reparere skaderne, men at beslutningen om tidsplanen for dette ligger hos Kyiv. Kommissionen har på trods af pres fra Slovakiet og Ungarn afvist at tvinge Ukraine til at genåbne for olien med det samme.

Den tyske udenrigsminister Johann Wadephul udtrykte, at han var “forbavset over den ungarske (og slovakiske) position” og kritiserede blokaden af hjælpen til Ukraine. Den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski kritiserede skarpt, at medlemslande (specifikt med henvisning til Ungarn og Slovakiet) forsøger at skabe et fjendtligt klima mod “offeret for aggression” (Ukraine) for at opnå indenrigspolitiske fordele. Ved EU-udenrigsministermødet i Bruxelles d. 23. februar 2026 udtalte Sikorski, at han havde forventet en “meget større følelse af solidaritet”.

“Ungarns Viktor Orbán og Slovakiets Robert Fico truer ikke bare Ukraine, de vil også spænde ben for nye europæiske sanktioner mod Rusland. Der bliver vi selvfølgelig nødt til at sige klart fra,” skriver den danske medlem af Europaparlamentet, Villy Søvndal på Facebook. Han mener, at EU skal se på, “om lande skal kunne melde sig fra udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger, fremfor at et eller to lande blokerer.”

“Det her handler ikke kun om forsyningssikkerhed for Slovakiet og Ungarn. Det handler om, hvordan Europa skal ses på verdensscenen. Hvis Orbán og Fico vil sætte hælene i, må de gøre det. Men at det stopper et enormt flertal af EU-lande fra at bevæge sig fremad i kampen for demokrati og frihed – for Ukraine – mod Putin – er ikke bæredygtigt,” mener Søvndal, som hermed antyder et opgør med EUs aftaler om enstemmighed.

“På den triste fireårsdag for krigsudbruddet er det også begyndt at slå gnister ved Ukraines vestlige grænser. Kiev fører allerede en åben kold krig med Budapest og Bratislava. Det er en manifestation af den barnlige, arrogante og uendelige selvtillid, som “vilde” østeuropæiske politikere har. I stedet for at søge kompromiser og diplomatiske løsninger foretrækker de at vise deres muskler, gø ad hinanden og er villige til at kæmpe indbyrdes for en lille stigning i valgpræferencer, skriver den slovakiske kommentator Igor Danis i Pravda. Ifølge ham er genoptagelse af olieforsyninger en oppustet boble.

“På den ene side bør Kiev følge reglerne, respektere aftaler. Især hvis landet ønsker at blive medlem af EU og fungere i det. Vi forstår, at landet ikke har et positivt forhold til transport af olie fra en aggressor, der bomber landet dagligt. Olie bestemt til Slovakiet og Ungarn er dog ikke den eneste vare, som Vesten handler med Rusland. At stoppe forsyningerne vil ikke bringe den russiske økonomi i nedgang. På den anden side bør Robert Fico og Viktor Orbán vise mere empati (hvis de viser nogen) for det, der sker hos deres østlige nabo. Deres koldblodige attitude, som var det et computerspil eller en international juridisk tvist om territorium, er ofte uudholdelig. Det fornærmer de lidende ukrainere. Selv nu ignorerer de i vid udstrækning det faktum, at russerne bombede olierørledningen. Som man kalder til bjerget, hører man fra bjerget,” skriver Danis.

Det ukrainske nationale elselskab, Ukrenergo, har mandag udtalt, at stoppet for nødstrøm fra Slovakiet ikke vil påvirke stabiliteten i Ukraines samlede energisystem. Selskabet påpeger, at man kun sjældent har gjort brug af nødstrøm fra den slovakiske retning, og at den seneste anmodning ligger mere end en måned tilbage. Ukrenergo oplyser tirsdag, at de endnu ikke har modtaget officielle dokumenter fra den slovakiske operatør (SEPS) om en ensidig opsigelse af aftalen.

Slovakiet leverer i alt omkring 18-21% af Ukraines importerede elektricitet. Denne andel udgør dog kun 2,5% til 3,5% af det samlede elforbrug i Ukraine, da Ukraine stadig producerer det meste af sin elektricitet selv. Problemerne for Ukraine kan dog opstå, hvis også Ungarn gør alvor af trusler om at stoppe levering af nødstrøm til Ukraine, da Ungarn står for omkring 50% af Ukraines importerede elektricitet.