Er Orbán ved at skifte kurs …? Og er V4-samarbejdet for alvor i spil igen? 

Af Michael Skovgaard

Ungarn: Viktor Orbán har hidtil været kendt for et venskabeligt forhold til Putin og en yderst fjendtlig holdning til EU. Den seneste tid har dog budt på nogle markante udsagn fra den ungarske leders side, og meningsmålingerne i Ungarn er ikke just på Orbáns side.

For en uges tid siden var Orbán til kongres i Frankrig – gruppen „Patrioter for Europa“ i Europa-Parlamentet – hvor han som forventet erklærede sin støtte til Marine Le Pen. Men samtidig udtalte han til den franske TV-station LCI: „Jeg mener, at Rusland kun forstår rå styrke. På længere sigt skal Europa styrkes“. Han udtalte også, at russerne er for svage til at erobre Ukraine, og derfor vil de næppe heller angribe et NATO-land. Det er i sig selv en markant afvigelse fra tidligere udtalelser om fredsforhandlinger. Ved samme lejlighed sagde han, at kun Trump er i stand til at skaffe fred i Ukraine.

Det engelsksprogede ungarske medie Remix News, som går for at være Orbáns private talerør, bød også på lidt af en kovending i den forløbne uge. Mediet er normalt meget EU-kritisk, men pludselig var der en nærmest rosende omtale omtale af EU‘s 18. sanktionspakke, og hvordan den for alvor ville kunne knække den russiske økonomi. Artiklen blev afsluttet med, at Ungarn hidtil har godkendt alle sanktionspakker – ikke et ord om Ungarns mulige modstand i denne ombæring.

Et gennemgående tema er også Polens og Ungarns modstand mod Ukraine i EU. Senest sagde den nyvalgte polske præsident Nawrocki, at hvis Ukraine kommer med i EU, vil hver en zloty, som Polen nu modtager i EU-støtte, blive omdirigeret til Ukraine. Han udtalte i øvrigt at han glædede sig til at møde Orbán – også med henblik på at genskabe de gode relationer mellem Polen og Ungarn i V4-samarbejdet. Senest har Orbán også udtrykt modstand mod Ukraine i EU.

Tysksprogede og Fidesz-venlige Ungarn Heute har en længere artikel om Ungarns kommende engagement i våbenindustrien, hvor der også vil blive satset – og desuden har tyske Rheinmetall en afdeling i Ungarn. Muligvis en mere moderat og mindre kritisk tilgang til EU, hvor der kan ligge nogle givtige kontrakter på længere sigt, alt efter om EU‘s fælles forsvarsbudget og dermed indkøb skulle blive til noget.  Eller også en opportunistik tilgang, hvor Orbán satser på alle heste og øjner muligheder for at skabe arbejdspladser frem mod valget i 2026 – jævnfør både tyske og kinesiske batteri- og bilfabrikker, som i stor stil investerer i Ungarn. 

De seneste meningsmålinger sender Fidesz/KDNP ned på omkring 35 procent, mens Péter Magyar og TISZA står til omkring 45 procent. Hvor pålidelige de reelt er, kan der herske tvivl om. Dels er der for få målinger indtil videre, og de Fidesz-tro institutter har ikke offentliggjort målinger i længere tid.

Det ligger dog fast, at der ikke er et centrum-venstre alternativ til Orbán. TISZA betragtes som værende højreliberalt, selv om man ikke helt ved, hvad partiet og Magyar står for. Af mange betragtes han som en „Orbán-light“ og et alternativ hos de vælgere, som ganske enkelt er trætte af personen Orbán og dennes korruption, men ikke nødvendigvis den førte politik – lige bortset fra forholdet til EU og Rusland. Flere analytikere peger også på, at mange traditionelle centrum-vælgere måske vil satse på TISZA i erkendelse af, at de mange små partier til venstre for midten reelt ikke kan samle et flertal mod Fidesz og Orbán.

Men der tegner sig en tendens til, at V4-landene er ved at få lappet på splittelsen mellem især Ungarn og Polen. Næste afgørende brik i det spil bliver valget i Tjekkiet i oktober, hvor Andrej Babis og partiet ANO umiddelbart ser ud  til vinde og dermed rykke en kommende regering mod højre. Babis og ANO er også medlem af „Patrioter for Europa“. Så er der Fico og Slovakiet tilbage – bliver han blot efterladt på „perronen“, eller vil han også justere kursen …?