Er medierne ved at vågne op? Militæranalytiker kritiserer ensidig fortælling om krigen i Ukraine

Af Ota Tiefenböck

Debat: Berlingske og TV2 bringer en interessant artikel, hvor militæranalytiker fra Forsvarsakademiet Jan Werner Mathiasen giver sit billede af den fremstilling af krigen i Ukraine i medierne. Det er ofte hans kolleger fra Forsvarsakademiet, der bliver citeret i medierne, og ofte tegner et dystert billede af krigen, som – mærkeligt nok – ikke væsentligt adskiller sig fra den danske stats linje i forhold til krigen.
Werner Mathiasen tegner et andet billede og endda advarer: “Hvis ikke vi prøver at forstå Rusland, kan forestillingen om et angreb mod NATO blive en selvopfyldende profeti,” siger han, citeret af de to medier.
Werner Mathiasen kritiserer den fortælling, vi læser/hører/ser i medierne, som ifølge ham tegner et alt for ensidigt billede af krigen og den russiske præsident Vladimir Putin, og hans angivelige “imperialistiske drømme”. Han mener, at denne fortælling er unuanceret. Det ser han som et demokratisk problem. Jan Werner Mathiasen understreger over for de to medier, at han udtaler sig som privat person, ikke som repræsentant for Forsvarsakademiet. Han opfordrer Berlingske og TV 2, og formentlig også andre danske medier, til en mere nuanceret forståelse af Putins motiver bag krigen i Ukraine.
Jan Werner Mathiasen udfordrer også den fortælling, vi ofte ser i medierne og får fortalt af diverse politikere, debattører m.fl. Nemlig at Rusland vil angribe et andet land og har ambition om at angribe NATO. Han ser dog ikke nogen trussel mod Danmark eller et andet NATO land og advarer endda imod den voldsomme oprustning, der er i fuld gang i Europa.
“Hvis vi opruster, fordi vi er bange for Rusland, kan Rusland tolke det som om, vi har tænkt os at angribe. Og så ruster de også op. Så står begge parter med den forkerte tolkning, og der risikerer vi, at tilfældigheder eller utilsigtede handlinger leder til militære konfrontationer, siger han til Berlingske.
Fra Mr.Easts side kan vi kun tilføje, at det ville være ønskeligt, at de danske medier endelig vågner op og anlægger et mere kritisk blik på de militæreeksperter fra Forsvarsakademiet, de har brugt hidtil, samt ikke længere optræder som mikrofonholdere i forhold til politikere, som så ofte udtaler sig om krigen i Ukraine, Rusland og Ukraine selv. Desværre ofte uden at have det tilstrækkelige kendskab til situationen. Berlingskes og TV2s historie kunne tyde på, at bedre tider er på vej i medierne.
Artikler offentliggjort i sektionen DEBAT er et udtryk for den enkelte skribents holdning og ikke nødvendigvis afspejler hele redaktionens holdning. Artiklernes formål er, sådan som navnet antyder, at skabe DEBAT.
