EPP “fastfryser” Fidesz’ medlemskab

Viktor Orbán Foto: Elekes Andor

EU: Den kristelig-demokratiske gruppe (EPP) i Europaparlamentet besluttede onsdag at suspendere, at “fastfryse” Fidesz medlemskab, men det skete kun efter svære og langstrakte forhandlinger. En særlig evalueringskomite skal over de næste måneder vurdere, om Fidesz kan forblive i EPP.

Den midlertidige suspendering betyder, at Fidesz ikke få mulighed for at deltage ved gruppens møder, mister muligheden for at foreslå kandidater til diverse poster samt får frataget stemmeret, skriver Reuters.

Suspensionen vil i hvert fald vare frem til Europaparlamentsvalget sidst i maj. Ordlyden er så tilpas “mild”, at Orban indtil videre ikke bryder med EPP, lyder de første vurderinger. CDU’ forkvinde (Kramp-Karrenbauer) siger da også at der kun er tale om at “fryse” medlemskabet. Især CDU-CSU har haft svært ved at ekskludere Fidesz. Orban er populær i brede kredse i Tyskland.

Formand for Fidesz, Viktor Orbán accepterer angiveligt frivilligt beslutningen, da den ifølge ham bevarer enheden i gruppen. Han understreger desuden, at Fidesz fortsat støtter Manfred Webers kandidatur til posten som Europa Kommissionens formand. Det var Helmut Kohl, der i sin tid tilbød Fidesz medlemskab af EPP. søren riishøj + ota




Share This