Endnu en eksplosion på Krim, denne gang en russisk luftbase, tog fra Rusland til Krim indstillet

Kort over Krim Foto: Maximilian Dörrbecker

Ukraine: Der meldes om nye eksplosioner på den russisk annekterede ukrainske halvø Krim. Denne gang på en russisk luftbase nær Simferopol. Myndighederne undersøger, om der er tale om et droneangreb. Det er anden eksplosion på Krim i dag. I den nordlige del af Krim eksploderede et ammunitionslager tirsdag morgen. Togforbindelsen til Krim blev midlertidigt indstillet.

Den russiske avis Kommersant rapporterer, med henvisning til øjenvidner, at sort røg stiger op fra den russiske luftbase nær hovedstaden Simferopol i den centrale del af Krim. Ifølge avisens kilder er myndighederne ved at undersøge, om der er tale om et angreb fra et lille ubemandet fly på ammunitionslageret i Hvardijske lufthavn. Officielle repræsentanter har endnu ikke kommenteret hændelsen, tilføjede avisen.

Lufthavnen, der tilhører den russiske flåde, er en base for 12 Su-24 bombefly og 12 Su-25 jagerfly, skriver avisen Ukrainskaja Pravda med henvisning til Twitter-chefen for Bellingcat Christ Grozev. ota

Vil du vide mere om Krim og Krims historie? Læs Mr.East Forlags udgivelse: Mustafa Jemilev og Krims forfulgte, som er udkommet på både dansk og engelsk.

Share This