En tredjedel af humanitær hjælp stjålet i Ukraine

Illustrationsfoto: Ukrainsk forsvarsministerium

Ukraine: En tredjedel af dette års forsendelser af humanitær hjælp beregnet til ukrainske soldater blev stjålet, skriver ukrainske medier, som henviser til landets toldadministration. Toldadministrationen tjekkede sammen med Forsvarsministeriet, hvad der er sket med mere end 9.000 forsendelser og fandt ud af, at en tredjedel af forsendelserne med doneret hjælp ikke nåede frem til de militære enheder, den var beregnet til. 

“Mere end 3.000 tilfælde blev identificeret, hvor forsendelser ikke ankom frem,” skriver Unian, som citerer den ukrainske myndighed. Baseret på resultaterne af dette års inspektion indgav toldmyndighederne 387 anmeldelser og skrev 320 rapporter om overtrædelser af toldreglerne.

Fra 1. december skal organisationer, der skal bringe humanitær hjælp til Ukraine, registrere sig på hjemmesiden for humanitær bistand og indsende en erklæring til toldvæsenet, skriver Ukrainskaja pravda. Ved samme lejlighed blev der dog straks oprettet en underskriftsindsamling, som kræver, at regeringen udsætter foranstaltningerne vedrørende import af humanitær bistand med et halvt år. 25.000 har allerede skrevet under, og det betyder, at myndighederne skal behandle anmodningen, skriver avisen. ota

Share This