Eks-kommunister går over i den liberale lejr, ”hvorfor” spørger nationalkonservative

Aleksander Kwasniewski Foto: President of the Republic of Poland

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Ungarn: De politiske konfrontationer mellem ”mainstream” liberale og national-konservative er bestemt ikke blevet mindre i Polen og Ungarn i takt med, at de næste parlamentsvalg, i 2022 (Ungarn) og 2023 (Polen) nærmer sig. Liberale anklager nationalkonservative for at være autoritære. National konservative mener, at modstanderne ønsker at indføre ”liberalt diktatur”. Stort set alt skal bestemmes i Bruxelles, siges det, ganske som alt før 1989 blev bestemt i Moskva.

I en artikel i det højrenationale ugeskrift ”Sieci” (37, 2021) nævner Konrad Kolodziejski følgende kynikere og ”konjunkturalister”, som blev omvendt fra kommunismen i 1989 og derefter blev ”liberale” venstreorienterede: Alexander Kwasniewski, Leszek Miller, Wlodzimierz Cimoszewicz, Marek Belka.

Alexander Kwasniewski var Polens præsident. Han slog Lech Walesa ved præsidentvalget i 1995 og blev genvalgt i 2000. Dariusz Rosati havde været kommunist fra 1966 helt frem til 1990. Han har ikke desto forsøgt at fremstille sig selv som i opposition til det kommunistiske regime. Leszek Miller var Polens ministerpræsident i begyndelsen af 00erne. Cimoszewicz var polsk justitsminister, premierminister og udenrigsminister i 1990erne og medlem af Europaparlamentet siden 2019. Marek Belka var finansminister og i en periode nationalbankdirektør. I 2019 blev han valgt ind i Europaparlamentet og kom med i det Progressive Forbund af Socialdemokrater.

Det ”liberale venstre” føler sig godt hjemme i Bruxelles; har i mange år været fortaler for mere EU integration. Det var under med Kwasniewski som præsident og Miller som ministerpræsident, at Polen i sin tid blev EU-medlem. De ”liberale” socialister har ikke længere Moskva, har fået Bruxelles, og her føler de sig rigtig godt hjemme. I Bruxelles præsenteres de for liberale-socialistiske holdninger og ideologier. De mainstream liberale tåler ikke afvigelser fra deres fortolkning af europæiske værdier. Sker det, som i Polen og Ungarn, bliver der udstedt der bøder og straffe. De ”omvendte” betragter sig typisk sig selv som reformvenlige før 1989, som ”strategiske socialdemokrater”. Det var helt naturligt for dem at slutte sig til den socialdemokratiske bevægelse i Europa efter 1989. Eks-kommunister valgte efter 1989 mange forskellige politiske partier, også borgerlige.

Share This