Efter Macrons veto: Er Balkan på vej mod Rusland?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Balkan: Efter Macrons veto mod at starte EU optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien frygtede mange, at Ruslands indflydelse på Balkan ville blive styrket. At flere lande på Vestbalkan i de sidste uger har ”flirtet” med Moskva, har kun gjort frygten endnu større. Det konstaterer Maxim Samorukov i en interessant analyse for Carnegie Endowment (19.12.19).

Serbiens præsident Alexander Vucic har igen været i Moskva og kunne her inspicere Ruslands S-400 missil system. Ruslands ministerpræsident Dmitri Medvedev har sammen med sin serbiske kollega Ana Brnabic forhandlet en frihandelsaftale på plads med Den Eurasiske Union.  Men Serbiens linje i forhold til Moskva er velkendt. Serbien har tætte historiske og kulturelle bånd til Rusland og behøver Ruslands opbakning i spørgsmålet om Kosovo.

Noget mere overraskende er nok, at Nordmakedoniens ministerpræsident Zoran Zaev, der har beskyldt Moskva for at ville vælte ham, har proklameret åbning af et russisk-makedonsk økonomisk forum og lagt op til at tættere økonomisk samarbejde med Rusland. Nordmakedoniens præsident Stevo Pendarovski, der i foråret 2019 blev valgt på en anti-russisk politisk platform, accepterede for nylig at være til stede i Moskva i 2020 under Sejrsparaden for afslutningen af 2. verdenskrig på Den Røde Plads.

Til februar bliver Nordmakedonien medlem af NATO, så åbningen mod Moskva kan måske overraske. Albanien kan ikke tillade sig at straffe EU og Macron gennem at nærme sig Rusland. Det er umuligt pga. Albaniens Kosovo-politik, der går stik imod Ruslands. Albanien håber på støtte fra Tyskland og Kroatien i bestræbelserne på at opnå status som EU-kandidatland. Kroatien har formandskabet for EU i første halvår af 2020.

At Balkan-lande bruger kontakter til Moskva til at presse Vesten og især EU med det ene formål at presse Bruxelles og opnå indrømmelser, er kendt før. Ingen forestiller sig, at Serbien køber russiske SS-400 missiler, det ville være den rene ønsketænkning. At Nordmakedonien reelt vender sig bort fra EU og NATO er usandsynligt.

Omtrent samtidig med kontakterne til Moskva indgik Serbien en ny individuel Partnership Action Plan med NATO. Forhandlingerne med Rusland berørte emner som gastransit, modernisering af jernbaner og Kosovo. Men Serbiens samhandel med Rusland er på blot en tiendedel af samhandelen med EU. Mange glemmer, at Ruslands økonomi er mindre end Italiens! Kina er en langt større økonomisk faktor på Balkan end Rusland.

Som Samorukov gør opmærksom på, er Ruslands politik over for Balkan dobbeltsidet. På den ene side ser Putin gerne, at Vesten har problemer i regionen og fokuserer mindre på fx Ukraine. På den anden side ønsker Moskva at understøtte opfordringerne fra Macron til et ”re-set” af Frankrigs (og EU’s) politik over for Rusland. En alt for aktivistisk Balkan-politik kan måske gøre”re-set” umulig at gennemføre.

Ikke kun Balkan-lande benytter kontakter til Moskva til at presse EU, også EU landene Ungarn og Bulgarien. Både Ungarn og Bulgarien har deres egne problemer med EU og spiller derfor på det russiske kort, Bulgarien føler sig marginaliseret, Ungarn er truet af sanktioner. Kun den polske regering har konflikter med Rusland, Ukraine og EU på samme tid. Fra polsk side satses der på at få bilaterale aftaler med USA helt uden om EU og NATO.