Dystre udsigter for Øst- og Centraleuropa

Foto: CrazyPhunk

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Øst- og Centraleuropa: For få dage siden udsendte det meget anerkendte Wiens Institut for Økonomi (WIW) sin “summer forecast” for den økonomiske udvikling i 11 central-og østeuropæiske lande året ud. Selve overskrifterne overrasker ikke: yderligere fald i den økonomiske vækst, høj inflation og flere flaskehalse, når det gælder vigtige forsyninger. Men med store variationer fra land til land. Der er trods alt udsigt til en vækst på 3.3 pct., men med øget forbrug, ikke øget eksport som drivkraft.  

Tyrkiet og de 6 Vestbalkan lande kan se frem til en vækst under eet på henholdsvis 2.7 og 2.9 pct. , lavere end i 1.halvår af 2022. Ukraine, Rusland, Hviderusland og Moldova vil få negativ vækst. Ukraine nærmer sig regulær økonomisk nedsmeltning, for Rusland vil der være tale om negativ vækst på 7 pct. mod forventet 9 pct. De noget bedre økonomiske udsigter skyldes mest styrkelsen af rublen.

Hviderusland vil iflg. prognosen få negativ vækst på 4.5 pct., Moldova på 1 pct.  Alle 11 central-og østeuropæiske lande undtaget Slovenien vil få prisstigninger på over de 10 pct. Der må som for første halvår af 2022 ventes forskelle fra land til land. I maj måned var inflationen i Estland på 20 pct., i Ungarn og Tjekkiet på 16 pct. Samme niveau ventes i Polen. Som sagt af den polske økonom Maciej Bukowski i det polske “Newsweek” (25/2022) er vi vidner til stagflation med lavere vækst samtidig med stigende priser. Situationen kan minde om det, vi oplevede efter oliekrisen i 1973. At standse nedturen gennem øget offentligt og privat forbrug er fristende, men gør mere skade end gavn, viser erfaringen.

Share This