Duda underskriver kontroversiel lov

Andrzej Duda, Polens nuværende præsident Foto: Prezydent.pl

Polen: Som omtalt i mreast.dk har det polske parlament vedtaget en yderst kontroversiel lov, hvorefter der nedsættes en kommission, der skal undersøge Ruslands påvirkningsarbejde i Polen i årene 2007-2022. Loven er kaldt “Lex Tusk”, da den givetvis er møntet på at diskreditere Donald Tusk, i yderste tilfælde fratage ham muligheden for at stille op ved det kommende valg. Der har til det sidste været spænding om, hvorvidt præsident Andrej Duda vil underskrive loven. Mandag meddelte han, at han agter at gøre det.

Uanset at Højesteret skal tage stilling til loven, vil kommissionen kunne påbegynde sit arbejde. Iflg. oppositionen har regeringen med loven lagt op til en borgerkrig. I forvejen er polsk politik stærkt polariseret. Donald Tusk har opfordret til protestdemonstrationer 4. juni, årsdagen for afholdelse af det første frie valg i Polen i 1989. Søren.riishøj

Share This