Donald Tusk i svær balancegang

 Donald Tusk Foto: Andrzej Barabasz

Donald Tusk Foto: Andrzej Barabasz

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen/EU: Den polske præsident for EU, Donald Tusk, har ikke alene et britisk problem, men også et polsk. Og det polske problem er afgjort det sværeste for ham. Valgresultatet i oktober 2015 kom som et regulært chok. Tusk fik formentlig sit job som EU præsident som en form for belønning for hans regerings konstruktive politik i EU, men det er fortid nu.

Alle vidste, at det regerende Borgerplatformen ville tabe stemmer, men få regnede med, at Jaroslaw Kaczynski’s Lov og Retfærdighedspartiet ville få flertal alene. Lov og Retfærdighedspartiet fik ganske vist kun 36-37 pct. af stemmerne, men takket være stort stemmesplid og metoden for beregning af mandater i parlamentet var det nok til et absolut flertal.

Her efter valget har Tusk forsøgt sig med det, Jacek Pawlicki i det polske ”Newsweek” kalder ”pragmatisk bekymring” for udviklingen i sit eget hjemland. Den er ”pragmatisk”, fordi Tusk bestemt ikke ønsker, at Polen bliver straffet og frataget stemmeret i henhold til Lissabon-traktatens paragraf 7. Tusks svære balancegang er udtrykke bekymring, men ikke straffe.

Den polske regering fører et ”dobbeltspil”. På hjemmebanen bruger partiformanden Jaroslaw Kaczynski og kredsen omkring ham en hård retorik over for EU, mens premierminister Beata Szydlo og præsident Andrzej Duda vælger den dæmpede retorik, når de besøger Bruxelles og forsvarer den nye regerings tiltag.

Men udenrigsminister Witold Waszczykowski’s adfærd skader Szydla og Duda. Mens Szydla og Duda optrådte afslappet og næsten muntert, da de mødte Tusk, så har Waszczykowski flere gange sagt, at Tusk er alt for eftergivende over for Merkel og slet ikke er i stand til at holde bureaukraterne i EU i tilstrækkelig kort snor.

Mange regner med, at Tusk efter udløbet af embedsperioden vender tilbage til polsk politik, for eksempel i forbindelse med næste præsidentvalg. Selv benægter han, men det er sket mange gange før, at politikere holder kortene tæt på kroppen.

Skal han tilbage til polsk politik, kan han naturligvis ikke stå model til, at Polen påføres sanktioner på grund af regeringens indgreb over for domstolene og medierne.

Det er ifølge Jacek Pawlicki en udbredt vurdering i Bruxelles, at Tusk satser på at sidde på posten perioden ud, dvs. helt frem til 2019 for derefter at forøges sig i præsidentvalgkampen hjemme. Det kræver dog, at hans embedsperiode i maj 2017 forlænges med yderligere 2 ½ år.

Han er fra især fransk og italiensk side blevet kritiseret for i for høj grad at varetage de centraleuropæiske landes interesser, og han har kritiseret Tyskland for landets bløde linje i flygtningespørgsmålet. Til gengæld er han blevet rost for sin indsats i forbindelse med at få løst den græske krise sidste efterår.

Forholdet til Tyskland er ikke hårdt belastet, og lykkes det også at fastholde Storbritannien i EU står Tusk endnu stærkere. Så antagelig får vi Donald Tusk på præsidentposten i EU helt frem til 2019. Udsigten til en hård kamp om posten allerede i 2017 er ikke stort.

Share This