Dilemma i Polen: Var polsk modstandsgruppe helte eller kollaboranter og mordere?
Polen: Polen fejrede søndag 75-års dagen for den såkaldte Brygada Swietokrzyska (Hellig Kors Brigade), som var en polsk, antifascistisk og antikommunistisk modstandgruppe. Den polske præsident Andrzej Duda deltog ved fejringen og det har fået kritikerne på banen.
Brigaden er nemlig kontroversiel, da den i slutningen af krigen vendte sig imod den russiske hær, som den betragtede som okkupanter, og kollaborerede med tyskerne. I denne tid myrdede brigaden ifølge kritikerne både polakker og jøder.
”Det er den eneste polske militære sammenslutning, som under anden verdenskrig kollaborerede med nazisterne, skriver Polityka.
Ligeledes den polske rabbiner Michael Schudrich har protesteret og betegner fejringen af Brygada Swietokrzyska, som en fornærmelse mod alle polakker som mistede livet under anden verdenskrig.
Brygada Swietokrzyska er længe blevet heroiseret af ultranationalistiske kræfter i Polen og alt tyder på, at den polske ledelse nu har valgt at rehabilitere Brygada Swietokrzyska officielt. Polens premierminister Mateusz Morawiecki besøgte allerede i februar sidste brigadens medlemmers grave i München. ota