Det ungarske valg nærmer sig, her er en opdatering 

Det ungarske parlament i Budapest Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

  • Her godt 14 dage før valget fremstår Fidesz stadig som den sandsynlige sejrherre, men op mod 30 pct. af vælgerne er stadig i tvivl, og et suppleringsvalg for få måneder siden i byen Hodmezovarsely viste, at Fidesz’ kandidat kan besejres, hvis oppositionen optræder samlet. Ved det valg var alle oppositionspartier enige om at støtte den uafhængige kandidat, der vandt valget.
  • Et vejet gennemsnit af de seneste meningsmålinger giver Fidesz 48 pct. af stemmerne (44 ved sidste valg), Socialistpartiet 22 pct. (26 pct. ved sidste valg), Jobbik 17 pct. (22 pct. ved sidste valg), Miljøpartiet LMP 7 pct. (5 pct. ved sidste valg). De andre partier får samlet 6 pct., af dem har Demokratisk Koalition (DK) de bedste chancer for at overvinde spærregrænsen på de 5 pct.
  • Ungarn har valg i 106 distrikter. Valget foregår efter ændringer af valgloven i 2012 kun i en runde og der er ikke længere et krav om vælgerdeltagelse på 50 procent.
  • Ved valget den 8. april optræder partierne i opposition til Fidesz ikke samlet. Jobbik vil godt samarbejde med miljøpartiet LMP, men ikke med gamle ”belastede” partier. LMP og Momentum er såkaldt alternative partier, vil være imod såvel Fidesz som de partier, der styrede Ungarn før 2010, frem for alt Socialistpartiet (MSZP) og også Demokratisk Koalition (DK), hvis leder er tidligere ministerpræsident og leder af Socialistpartiet (MSZP) Ferenc Guyrczany.
  • Jobbik er under Gábor Vona slået ind på en mere moderat linje, vil gerne være ”stuerent”.
  • Valgloven giver Fidesz særlige fordele, især hvis oppositionspartierne ikke optræder samlet.
  • Vinder oppositionen den 8. april er Socialistpartiets (MSZP)s leder Gergely Karaczony Ungarns sandsynlige kommende ministerpræsident, da partiet formentlig bliver det største oppositionsparti, og Jobbik er udelukket fra at få den post. Alle partier har deres egne kandidater.
  • Vigtige emner i valgkampen. Partierne søger naturligt nok at få de emner på dagsordenen, der gavner dem bedst. Fidesz slår meget på EU og Soros-modstanden (Soros er mangemilliardær og støtter foreninger mv. i Ungarn), og derudover naturligvis på modstanden mod immigration. Orbán kritiserer åbent det klassiske liberale demokrati og magtens tredeling. Omkring 85 pct. støtter hegnene, der blev opført for at standse flygtningestrømmen til Europa via Balkan-ruten. Hegnene blev opført under Orbán, og det søges udnyttet maksimalt i valgkampen. Modstand mod diktater fra EU er også vigtigt for Orbán. Orbán har fastholdt sin ret pro-russiske og pro-kinesiske politik, uanset kritik fra USA og EU. Suverænitet og ”åbning mod øst er vigtigst for ham.
  • Oppositionen slår i højere grad på emner som social ulighed og problemerne inden for uddannelser og sundhed samt korruption. Ungarn har et system med stor magt til ministerpræsidenten (Orbán) der er nært allieret med landets rige oligarker. Derudover tages der skarpt afstand fra regeringens forskellige indgreb over for retssystemet og medierne. Oligarkerne ejer en stor del af de ungarske medier. Miljøpartiet (LMP) har slået på kvindernes rettigheder.
Share This