Ad

Det ungarske valg, hvem er Márki-Zay?

Marki Zay Fotó: Draskovics Ádám

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: Valgkampen i Ungarn er i fuld gang. Orbán og Fidesz har haft regeringsmagten uafbrudt lige siden 2010 og satser stærkt på at genvinde den. Oppositionen har denne gang formået, indtil videre i hvert fald, at optræde samlet over for Orbán, har udpeget den 45-årige Péter Márki-Zay, borgmesteren i Hódmesövásárhely i det sydøstlige Ungarn, som modkandidat på posten på ministerpræsident posten. Det skete efter en urafstemning, hvor mange, omkring 850.000, stemte i første valgrunde. 

Men hvem er Máki-Zay? I et interview til det polske ”Newsweek” (45.2021) gør han læserne en hel del klogere. At vælte Orbán, er svært, erkender han, men ikke umuligt. Meningsmålinger lige nu giver dog kun oppositionen en 20-40 pct. chance, siger Márki-Zay. Han betragter sig selv som konservativ ungarsk patriot og overbevist katolik. Kristne konservative kan ikke, som Orbán gør, stå for korruption og had til de nærmeste. Modsat Orbán har han i 30 år konsekvent hold fast i den nationale og konservative linje.

I 1980erne fremstod Orban derimod som anti-klerikal liberal, op til årtusindeskiftet blev han national konservativ og ”anti-putinist”. Derfor var Márki-Zay i de år et aktivt medlem af Fidesz. Men senere, og især efter 2009, blev Orbán ”ven af Putin”. Hans eneste ideologi i årene efter, mener Márki-Zay, har været korruption, slet og ret. Orbán, fortsætter han, var i 2015 i sin gode ret til at kritisere EU og Tyskland for deres ”bløde” holdninger i flygtningespørgsmålet, men hjemme i Ungarn gav han ungarsk statsborgerskab til tusindvis af kriminelle indvandrere og terrorister. Ja, Orbán er i virkeligheden ”ven af Lukasjenko”.

Márki-Zay selv er ihærdig modstander af skilsmisse og abort, har selv syv børn. Det samme gælder LBGT. Men han vil ikke påtvinge andre egne holdninger og går ind for adskillelse af stat og kirke. Han opfatter også sig selv som tolerant over for romaer bosiddende i Ungarn. Márki-Zay mener, at regeringen systematisk modvirker hans valgkampagne. Under besøg i Transsylvanien ville ingen lokale borgmestre af ungarsk afstemning møde ham. Det samme gælder borgmestre i mindre byer i Ungarn, som sikkert frygter ikke at modtage EU-penge, hvis de gør det.  Kirkeledelsen holder sig også på afstand, men lokale bakker ham op.

Orbán havde helt givet ønsket sig Klara Dobrev som sin modkandidat. Hun er gift med Ungarns tidligere kontroversielle ministerpræsident Ferenc Gyurczany og ses som mere centrum-venstre indstillet politisk. At få en national-konservativ som modkandidat er ikke Orbán’s kop te. Gyurczany’s parti Demokratisk Koalition (DK) er med i den fælles blok rettet mod Orbán og Fidesz.

Márki-Zay udelukker ikke, at enkeltpersoner og partier svigter og vil forlade samarbejdet mellem oppositionspartierne og måske endda gå over til Fidesz. Ikke alle er tilfredse med valget af Márki-Zay. Ministerpræsidentposten er vigtig. Præsidenten har ikke store beføjelser. Orbán selv og Fidesz gør, hvad de kan for at splitte oppositionen. Márki-Zay har ikke i dag kontakter til oppositionen i Polen, men håber det vil ske på et eller andet tidspunkt. Ungarn skal have valg ret snart, i 2022, Polen senest i 2023. Som fremgår af Márki-Zay’s udtalelser, er valgkampen og den politiske debat i Ungarn benhård. Det samme kan vi bestemt også sige om Polen.