Det polske præsidentvalg 2020, Zandberg paradokset

Adrian Zandberg Foto: Razem

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Efter parlamentsvalget i oktober imødeses det polske præsidentvalg i maj 2020 med ekstra spænding. Vil Andrzej Duda blive genvalgt? Hvem bliver hans modstander i en anden valgrunde? Hvad sker der, hvis Duda taber? De spørgsmål debatteres allerede nu ivrigt i de polske medier.

Vi ved, at Bondepartiets (PSL) leder Wladyslaw Kosniak-Kamusz stiller op ved valget. De andre partier beslutter sig i begyndelsen af det nye år.  Borgerkoalitionen (KO) opstiller Małgorzata Kidawa-Błońska. Uafhængige kandidater vil helt sikkert også melde sig. 

Og hvem vil venstrefløjen opstille? Formodentlig opstilles der én fælles kandidat. Men hvem bliver det? Venstreblokken i parlamentet består af tre partier, SLD, ”Forår” (”Wiosna”) og ”Sammen” (”Razem”). Den 40-årige Adrian Zandberg leder det mindste af de tre venstrepartier (”Razem”)?

Han markerede sig under åbningsdebatten i parlamentet som en fremragende taler, og det tæller. Han fremstår som den, der klart bedst er i stand til at udfordre ministerpræsident Mateusz Morawiecki i parlamentsdebatter.

Rafal Kalukin mener (i ”Polityka” 49, 2019), at det at være kandidat ikke stemmer særlig godt med Zandbergs stærke temperament. Dertil kommer at Zandberg mere er politisk aktivist end en ”altfavnende statsmand”, hvilket præsidenter helst skal være. Men Zandberg vil i givet fald kun stille op ved præsidentvalget for at give venstrefløjen en solid opbakning, gerne over de 10 pct. som venstrepartierne opnåede ved parlamentsvalget.

Zandberg og hans parti er fyldt af paradokser, påpeger Kalukin. Da partiet stillede op i 2015 var partiet i skarp opposition til det ”postkommunistiske” SLD, men ved valget i oktober opstillede ”Razem” op på SLDs lister. Årsagen er for så vidt enkel. Partiet står kun til et par procent ved at opstille alene. Så det at gå sammen med SLD og Robert Biedrons ”Forår” (”Wiosna”) er udtryk for ren og skær realpolitik.

Iflg. meningsmålingerne er Zandberg den på venstrefløjen, vælgerne har mest tillid til. Ikke desto mindre vil Razem kun få omkring et par procent ved at opstille alene. Dette er også et paradoks. Opbakningen til partiet er stærkt koncentreret i de store byer. Det er indtil videre lykkes at holde sammen på venstreblokken uanset meningsforskellene.

SLD appellerer mest til ældre traditionelt socialdemokratisk indstillede vælgere med nostalgi gående tilbage til tiden før 1989. ”Wiosna” (”Forår”) appellerer til de yngre og moderne, der stærkt kritiserer den katolske kirke, støtter LBGT bevægelsen og står for alternativ politisk tænkning løsrevet fra højre-venstre opdelingen.

Zandberg og ”Razem” (”Sammen”) kræver, tro mod venstrefløjsidealerne, fx indførelse af højere mindsteløn og flere sociale udgifter. Zandberg har været studerende ved Ålborg Universitet og er her måske blevet inspireret af den skandinaviske velfærdsmodel.

I princippet skulle der være gode muligheder for at fange flere vælgere. Problemet er, at mange socialt udstødte slet ikke stemmer på valgdagen. Gør de det, bliver krydset ofte sat ud for Lov og Retfærdighedspartiet. Den globale kapitalistiske orden er kriseramt, den voksende ulighed skaber oprør i mange lande, og klimapolitikken optager rigtig mange, ikke mindst unge. Det burde kunne skaffe ”Razem” flere vælgere.

Om venstrepartierne opstiller Zandberg som spidskandidat får vi at vide i begyndelsen af det nye år. Om Zandberg vil kunne slå Borgerkoalitionens (KO) kandidat (Małgorzata Kidawa-Błońska) og Bondepartiets (PLS) leder (Kosniak-Kamysz) er tvivlsomt. Men partierne er tvunget til at stille op. Erfaringerne fra tidligere præsidentvalg viser, at partier der ikke stiller op ved præsidentvalg klarer sig skidt ved efterfølgende parlamentsvalg. Ét eksempel er det Frihedspartiet (UW), der sagde fra i 2010.  

Share This