Det polske mindretals parti i Litauen

• 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Litauen: Forholdet mellem Litauen og Polen har været og er stadig betændt. I Middelalderen og helt frem til Polens delinger i slutningen af 1700-tallet var Polen og Litauen, under Jagiello-dynastiet, sammen i en form for personalunion, fik skabt et imperium fra Østersøen og helt ned til Sortehavet.

Efter 1. verdenskrig opnåede Polen og de baltiske lande uafhængighed, men til Litauens store vrede kom Vilnius ind under Polen. I mellemkrigsperioden var Polen og Litauen ikke på talefod politisk. Stalin ændrede senere grænsen, og Vilnius blev igen en del af Litauen. Denne gang som en del af Sovjetunionen.

Da de baltiske lande blev selvstændige i 1991 frygtede mange inden for det polske mindretal i Litauen for litauisk nationalisme og hævn over Vilnius’ indlemmelse i Polen. Det kunne måske ramme mindretallet. Omvendt beskyldte litauiske nationalister polakker for at udøve en 5. kolonne virksomhed. Polen støttede aktivt Litauens uafhængighed og også landets optagelse i EU og NATO. Men de historiske traumer er svære at overvinde. Historie-politik og identitet-politik fornægter sig ikke.

Det polske mindretal i Litauen er i dag godt organiseret og bestemt også vel repræsenteret på politisk plan. Det skriver Boguslaw Rogalski i en interessant analyse i det national-konservative ugeskrift ”Do Rzeczy” (9. 2020). Det blev tydeligt bekræftet i forbindelse med de valg, der blev afholdt i Litauen i 2019.

Etniske mindretal udgør i alt 16. pct. af den litauiske befolkning, det polske mindretal er den største enkeltgruppe (6.5 pct.), fulgt af det russiske. Det polske mindretal er koncentreret i og omkring Vilnius. Partibetegnelsen er AWPL-ZChR (”Zwiazek Polakow na Litwie”), sammenslutningen af polakker i Litauen, senere med tilføjelsen ”Sammenslutningen af kristne Familier” (”Zwiazek Chrzescijanskich Rodzin”) for at understrege enheden også på værdiplanet.

Vi har ikke ”polskhed” (”polskosci”) uden kristendommen, hedder det. Partiets formand er Waldemar Tomaszewski. Iflg. Rogalski findes der ikke noget andet land, hvor polakkerne er så velorganiserede og så godt repræsenteret politisk.

Det polske mindretalsparti er med i regeringen, der er ledet af Saulius Skvernelis, har her to vigtige ministerposter, for kommunikation og transport og indenrigsforhold, derunder politiet. Partiet har krævet højere børneydelser og gratis medicin for pensionister. Partiet er også godt repræsenteret regionalt og lokalt, også når det gælder borgmesterposter, og især i og omkring hovedstaden.

I parlamentet har det polske mindretalsparti 6 pct. af pladserne, omtrent svarende til befolkningsandelen. WPL-ZChR er også repræsenteret i Europaparlamentet, fik 5.5 pct. af stemmerne ved valget i maj måned 2019 eller 70.000 stemmer. Stemmeandelen har været stabil. Helt modsat mange andre mindretal rundt om i Europa, fx det ungarske mindretal i Rumænien, har polakker i Litauen undgået destruktiv opsplitning og fraktioner.