Det polske militær,- store bevillinger, men også store problemer

Polsk militær, her i Afghanistan Foto: Polish Ministry of National Defence

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Under den gamle kolde krig var der stort fokus på det polske militær, ikke mindst fra dansk side. Polen var jo medlem af Warszawapagten og udset til at angribe Danmark, skulle krigen komme.  Dengang havde Polen sammenlagt et sted mellem 406.000 og 418.000 soldater. Det store og omdiskuterede spørgsmål var, hvor loyale de polske soldater ville være, når/hvis krigen kom.  Militæret var også dengang en stor belastning for statens finanser. Polens egen våbenproduktion var i årene før 1989 betydelig større end tilfældet er i dag. I 2015, da Mariusz Blaszczak var forsvarsminister, havde Polen offcielt 175.000 “under våben”, personer der på den ene eller anden måde var knyttet til militæret, det være sig på land, på havet, i luften eller inden for territorialforsvaret, der har næsten 40.000 “frivillige”.  

NATO har sat Polens militære personel til 216.000 soldater, kun overgået af USA (1.3 mio)og Tyrkiet (481.000). Talet for Tyskland er 185.000, for Storbritannien 138.100.  NATOs 32 lande har sammenlagt 3- 4 mio. soldater, uden  at USA tælles med. Stort set alle NATO-lande har svært ved at rekruttere tilstrækkeligt personel. Iflg. den nu afgåede NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg levede 23 af NATOs 32 lande op til kravet om at bruge mindst 2 pct. af deres BNP på militær. Nu kræver Donald Trump, at der bliver brugt mindst 5 pct. Militærudgifterne i NATO’s medlemslande under ét skønnes at være vokset med hele 17.9 pct.

Våbnene i det polske forvar er forskellige, alt for forskellige mener mange, og bliver produceret i forskellige lande. Leopard 2A4 er tyske, M1A1 Abrams amerikanske, K2 Heuk-Pyo (“Black Panther”) koreanske, ligeså moderniserede kampvogne af typen PT-91. Polen har sin egen våbenindustri, “Polska Grupa Zbrojeniowa”, bestående af selskaberne Mesko SAm Dezamet SA og Nitro.Chem SA. I 2024 købte forsvaret iflg. “Business Insider”  nyt militært udstyr for 162 mia zloty (ca. 280 mia. d.kr.),  hvoraf udenlandske virksomheder leverede størstedelen,  for et beløb på omkring 110 mia. zloty (knap 200 mia. d.kr). Den to største polske våbenproducent “Polska Grupa Zbroweniowa” og “Grupa WB” havde i 2024 rekordomsætning, men overskuddet er ikke i større omfang blevet omsat i form af flere investeringer og dermed stigende egenproduktion. Hvis det ikke bliver ændret, vil Polen fortsat være stærkt afhængig af våbenleverancer udefra. Sådan lyder vurderinger fra førende militæreksperter.

Det er et problem for Iflg. NATO brugte Polen i 2024 4.12 pct. af sit nationalprodukt (BNP) på militæret. Polen er det NATO land der ofrer mest i forhold til BNP. På 2. pladsen finder vi Estland med en andel på 3.43 pct. Iflg. NATO brugte Polen i tal 38.4 mia. dollar på sit forsvar, heraf gik de 51 pct. på indkøb af tunge våben. Målt efter udgift pr. soldat er Polen helt nede på 22. pladsen i NATO. Når det gælder udvikling og forskning i militær brugte Polen i 2024 340 mio. dollar, hvilket ikke er imponerende. Tallet for Storbritannien var mere end 10 gange højere, 4 mia. Lav indsats når det gælder forskning og udvikling bidrager til, at indkøb af nye og mere moderne våben typisk sker uden for Polen. Ikke mærkeligt, at forholdene i det polske forsvar er genstand for hidsige debatter i polske medier og blandt de politiske partier. Den debat genfinder vi i andre NATO- lande. 

Share This