Det ”gamle” og det fremtidige Armenien

Den armenske hovedstad Jerevan Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Armenien: I 2018 var Armenien den sidste post-sovjetiske stat til at vælte en siddende regering via folkelige protester. Det skete for den daværende regering ledet af Serzh Sargsyan, den tidligere præsident. Men modsat de afsatte ledere ved tidligere ”farvede revolutioner”, i Kirgisistan, Georgien og Ukraine flygtede Sargsyan ikke fra sit land. Faktisk afleverede han fredeligt sin stemmeseddel ved valget den 9. december.

Det var helt utænkeligt for fx Kirgisistans Asker Akajev og Kurmanbek Bakiev og for Ukraines Viktor Janukovtitj. Ny leder er nu ministerpræsident Nikol Pashinjan, hvis valgsammenslutning og allierede kontrollerer det armenske parlament med et 70 pct. flertal bag sig. De forretningsfolk der udfordrer og nægter at følge Pashunian, skriver Hayk Khalatyan og Kirill Krivosheev i en analyse for Carnegie Endowment, risikerer at få deres virksomheder beslaglagt og deres hjem undersøgt, måske blive arresteret.

Heller ikke landets tidligere præsident Robert Kocharyan kan føle sig sikker. Derfor har mange knyttet til det tidligere regerende parti, det Republikanske Parti, valgt at slutte sig til Pashinjan og indordne sig, og det er lykkedes for de fleste. Eksempelvis har den tidligere præsidents bror, Aleksandr Sargsyan tilbudt at donere staten 30 mio. dollar, og den tidligere chef for skatteinddrivelse er efter sigende rede til at overdrage et Tsaghkadzor hotel, værd 15-20 mio. dollar, til staten.

Ledere af den nationale sikkerhedstjeneste og for politiet under det forrige regering – Artur Vanetsyan og Valery Osipyan – tjener nu den ny regering, ja deltager aktivt i arrestationerne af folk fra det Republikanske Parti. Og den tidligere vicechef for politiet Unan Pogosyan har fået tildelt en vigtig guvernørpost. Det indikerer, at relationerne mellem den gamle og den ny elite måske vil blive bedre, men det behager ikke alle armenere, ikke de mere revolutionære.

Spørgsmålet er, omPashinjan kan indfri de høje forventninger, gøre op med det ”gamle” Armenien og fastholde den høje popularitet. Det kan blive svært. Hvis han ikke virkeliggør sin vision om ”fremtidens Armenien” – et Armenien uden korruption, med en middelklasse i fremgang og et Armenien med gode relationer samtidig til Rusland og Vesten-, risikerer han at lide samme skæbne som sin forgænger og andre ledere i SNG-området.