Det anspændte forhold mellem Europa og USA, er oplevet før i historien

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU/USA: Det anspændte forhold mellem USA og Europa, som vi oplever lige nu har vi set før. Som beskrevet i Peter App’s bog “Deterring Armageddon” fra 2025 fra forlaget “Wildfire” var det særlig anspændt under Vietnam-krigen. Modsat i dag havde vi i 1970`erne meget stærke og aktive fredsbevægelser. Som ung gik Norge’s Jens Stoltenberg på barrikaderne og sang sange med krav om , at Norge melder sig ud af NATO. Meningsmålinger i Vesttyskland viste, at halvdelen af befolkningen ønskede alliancefrihed. Henry Kissinger kritiserede skarpt europæernes adfærd. Møder i NATO betegnede han som “katastrofer”. Forholdet til Sovjetunionen var på mange måder lettere end forholdet til de “allierede”, mente han. Europa skulle øge udgifterne til militæret. Han lovede Nixon, at europæerne “will be om their knees by the end of this year”.

Den form for retorik oplever vi som bekendt også i dag. Topmøderne i NATO og EU er ikke gået stille af. Af samme årsag er de blevet ivrigt kommenteret. Krigen i Ukraine skiller vandene. Som omtalt i mreast.dk var Ukraine’s præsident Volodymyr Zelenskyj ikke til stede under møderne, selv det planlagte møde i Ukraine-NATO Rådet blev aflyst. Militærudgifterne skal stige og udgøre 5 pct. af medlemslandenes bruttonationalprodukt (BBP), men vil landene betale, når det kommer til stykket? De 3.5 pct. af de 5 pct. skal gå til “core defence”, 1.5 pct. til militært relaterede investeringer så som infrastruktur og cybersikkerhed. Der er ingen “enforcement” mekanismer, der skal tvinge staterne til at overholde de 5 pct. De faktiske udgifter skal (re)vurderes i 2029. 

Trump mødte Zelenskyj, men de to meldte forskelligt ud om indholdet af deres samtale. Zelenskyj at samtalen var “substantiel”, mens Trump blot ville vide “how he was doing”. Hans udmeldinger om våbenstøtte til Ukraine var uklare, men Israel vil få leveret Patriot-missiler fra USA. Erklæringen fra topmødet var kort, på blot 425 ord og helt koncentreret om militærudgifterne. Under mødet i Haag året før var den på 5.300 med skarp kritik af Rusland, og hvor der blev talt om Ukraine’s “irreversible path to NATO “. I 2024 blev Rusland kaldt aggressor, i 2025 mere vagt kaldt en “trussel”.

Som fremgår af tallene neden for er Polen og Estland i spidsen, når det gælder militærudgifternes andel af BNP, i bunden har vi Italien, Spanien og Canada. Slovakiet’s Robert Fico er ikke med på oprustningsvognen. Slovakiet har bedre ting at bruge pengene til, erklærede Fico. Modstanden mod flere sanktioner og stop for al import af gas fra Rusland blev markeret under det efterfølgende EU topmøde. Spanien er heller ikke begejstret for at bruge flere penge på militær. Og i Italien har vi oplevet meget store anti-krig demonstrationer. 

NATO- landes udgifter til militær, i pct. af BNP, 2024

Polen                4.12.                                      Rumænien      2.44
Estland.            3.43                                      Ungarn            2.43
USA.                 3.38                                      Danmark         2.33
Letland.            3.15                                      Norge               2.07
Grækenland     3.08                                     Slovakiet          2.03
Litauen.             2.85.                                    Tyrkiet             1.94
Storbritannien  2.50                                     Italien.              1.50
Finland              2.45                                     Spanien.           1.30