Desperationerne på NGO skib stiger, migranterne forsøger at svømme til Lampedusa

Foto: Proactiva Open Arms

Migrantkrisen: Situationen på det spanske NGO skib Proactiva Open Arms begynder at være kritisk. Skibet samlede den 1. august oprindeligt 151 migranter ved Libyens kyst og har siden ventet på en tilladelse at lægge til på Lampedusa. Nogle af migranterne fik af humanitære grunde lov til at forlade skibet, men 90 migranter venter fortsat ombord på skibet, skriver italienske medier.

Nogle af migranterne er efterhånden så desperate, at de forsøger at svømme den omkring en kilometer til Lampedusa. Søndag forsøgte fire personer at svømme til Lampedusa, mandag ni personer, som tirsdag blev efterfulgt af andre.

”Vand bliver rationeret, mad bliver rationeret…Det begynder at ligne detentionlejrene i Libyen, men vi er i italiensk farvand, skriver Proactiva Open Arms på Twitter.

Skibet fik i weekenden tilbudt mulighed for at lægge til i Algericas og efterfølgende Palma de Mallorca, men har afvist tilbuddet, da det vil mindst tage tre dage at sejle til Mallorca. Ifølge El Mundo, kan skibets besætning dog have andre grunde, hvorfor de ikke ønsker at sejle til Spanien, da skibet fra de spanske myndigheder kun har tilladelse til at sejle materiale og må derfor ikke tage migranter ombord.

Ligeledes skibet Ocean Viking med mere end 300 migranter ombord venter og håber at få lov til at lægge til i en italiens havn. ota

Share This