Derfor bliver Supersonntag skæbnesvanger – for de røde

Sigmar Gabriel, formand for SPD. Foto: Michael Thaidigsmann / Wikimedia Commons

Sigmar Gabriel, formand for SPD. Foto: Michael Thaidigsmann / Wikimedia Commons

Af Uffe Gardel

UffeTyskerne har taget navnet til sig: Supersonntag, det spiller selvfølgelig på den amerikanske præsidentvalgkamps Super Tuesday. Og navnet passer meget godt. Når tre tyske delstater i morgen søndag den 13. går til valg, så handler det ganske vist ikke om hvem der skal være forbundskansler. Men valgene kommer til at tegne fremtiden for tysk politik.

Mange har spekuleret på, om et dårligt valg for CDU kan tvinge Merkel væk. Og vi har set, hvordan CDU-lederne i alle tre delstater – Baden-Württemberg i syd, Rheniland-Pfalz i vest og Sachsen-Anhalt i øst – har forsøgt at lægge afstand til Merkels asylpolitik, i et håb om ikke at blive trukket ned af kansleren.

Merkel skal nu nok overleve søndagen, for hun er stadig populær, og der er ingen som vil vælte hende. Denne søndag er farligere for de røde end for de sorte. I to af de tre delstater – Baden-Württemberg og Sachsen-Anhalt – står SPD til at blive knust, simpelt hen: Halveret i Baden-Württemberg, og kraftigt reduceret i Sachsen-Anhalt.

I ingen af de to delstater vil de to gamle folkepartier, SPD og CDU, længere have flertal til sammen. Kun et forventet massivt stemmespild i Sachsen-Anhalt gør, at den siddende sort-røde eller ”store” koalition kan gøre sig håb om at blive siddende. Men den er på vippen. I Baden-Württemberg tegner De Grønne til at blive største parti.

Det andet chokresultat af søndagen bliver selvfølgelig, at højrepartiet AfD – Alternative für Deutschland – virkelig vil etablere sig som en magtfaktor. Det står til at få en femtedel af stemmerne i øst-delstaten Sachsen-Anhalt, og omkring hver tiende stemme i de to vestlige delstater. Fremover er der en etableret magtfaktor til højre for Merkel, som er asyl-skeptisk, euro-modstander og  i det hele taget ikke ret indstillet på ”europæiske løsninger”. AfD er pæne mennesker og ligner hverken Frankrigs Front National eller Sverigedemokraterna. Men det kan de komme til; partiet er under forandring.

AfD er naturligvis et problem for CDU og Merkel. Men igen: I to ud af tre delstater ser CDU ud til at holde skansen og bevare deres resultat fra sidste valg. Kun ét sted står CDU til en vælgerlussing, nemlig i Baden-Württemberg, og det kan nemt forklares med lokale årsager: En svag CDU-leder og en stærk grøn ministerpræsident med landsfader-kvaliteter. Det er SPD, som er i knibe.

Her følger lidt detaljer.

 

Baden-Württenberg

Dette er Tysklands tredjestørste delstat, og en af de rigeste, og hvad der sker her, vil få landspolitiske følger. I meningsmålingerne står SPD til at ryge ned på 14 procent, og CDU til 29. Det er historisk elendigt for CDU i en delstat, som ellers har været CDU-styret siden begyndelsen af 1950’erne og frem til sidste valg, da en grøn-rød koalition kom til magten. Men CDU-lederen Guido Wolf er lige så svag, som den grønne ministerpræsident, Winfried Kretschmann, er stærk. SPD vil gå voldsomt tilbage, så Kretschman kan få brug for en ny koalitionspartner. Det bliver noget af en kamel at æde for CDU, hvis de skal  være juniorpartner i en delstat, de plejede at regere selv.

 

Rheinland-Pfalz

Her ledes CDU af Merkels nok mest udprægede kritiker blandt partifællerne, Julia Klöckner. Hun den som tydeligst har krævet en skrappere kurs i migrantkrisen, og hun er et godt bud på Merkels efterfølger, hvis hun får et rigtig godt valg. Men det gør hun ikke. Længe stod CDU til fremgang, men nu ser det ud til, at hun kun lige holder stillingen. Men det er jo også meget godt i betragtning af at CDU på landsplan går tilbage. Delstaten regeres af en rød-grøn koalition, og den mister sit flertal. Det skyldes dog ikke SPD, men De Grønne, som vil gå kraftigt tilbage.

Det kan blive ret spændende, hvad der sker her. CDU og SPD står til at blive næsten lige store. FDP, de liberale, kommer formentlig over spærregrænsen. Gør de det, kan enten der dannes et  rød-grøn-gult flertal, altså ledet af den nuværende SPD-ministerpræsident Malu Dreyer. Eller et et  sort-grøn-gult flertal ledet af Merkel-udfordreren Klöckner.

Hvis FDP mod forventning ikke klarer den, og De Grønne får det dårlige valg, de spås, så bliver det tungt. CDU vil ikke regere sammen med AfD, og så – ja, så bliver det en stor koalition. Men ledet af hvem? Uha-uha.

 

Sachsen-Anhalt

Intet sted ser man sammenbruddet i det gamle partisystem tydeligere end her. De to ekstrempartier – die Linke til venstre og AfD til højre – står til at få en femtedel af stemmerne hver. Delstaten regeres i dag af en ”stor” koalition, altså sort-rød, men den risikerer faktisk at miste sit flertal. Det vil være historisk, hvis de to folkepartier ikke længere kan danne flertal sammen. Og de rigtigt historiebevidste vil, uden sammenligning i øvrigt, mindes Weimar-republikkens sidste år.

 

Share This