Den ungarske opposition til Orbán slår første revner

Marki Zay Fotó: Draskovics Ádám

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: Efter sejren ved urafstemningen i oktober 2021 om, hvem der ved det kommende valg i Ungarn skal udfordre Viktor Orbán på posten som ministerpræsident, foreslog sejrherren  Péter Marki-Zay, at også hans bevægelse bør kunne opstille kandidater på oppositionens valglister. Men et interview til Klubradio oplyser han, at ønsket herom er blevet afvist af Demokratisk Koaltion (DK) og Jobbik, to af de andre oppositionspartier. Det betyder, at Marki-Zay’s bevægelse ikke vil være med i nogen parlamentsgruppe efter valget.

Politiske iagttagere mener, at beslutningen om at udelukke Marki-Zay’s bevægelse vil skade mulighederne for at besejre Orbán og fjerne Fidesz fra magten. En del usikre moderate vælgere måske vil sandsynligvis fravælge de mest kontroversielle oppositionspartier. Hertil hører Demokratisk Koalition (DK) og Jobbik. Begge har en ”blakket” fortid. DK s leder er den kontroversielle eks-ministerpræsident Ferenc Guyrcany. Jobbik startede som et yderliggående højreparti, er siden rykket over mod midten.

Spørgsmålet om Marki-Zay’s bevægelse er ikke eneste stridspunkt inden for oppositionen. Det har vakt opsigt i ungarske medier, at ikke alle oppositionspartier er med i den video, hvori befolkningen via en video-kampagne opfordres til at underskrive kravet om en folkeafstemning rettet mod, at det kinesiske Fudan Universitet opretter en campus i Ungarn. Liberale i Ungarn er meget imod, men regeringen støtter initiativet. På listen over personer der går imod, finder vi Marki-Zay sammen med Gergely Karáczony, borgmester i Budapest. På listen finder vi derimod ikke repræsentanter fra Jobbik, Demokratisk Koalition (DK), Socialistpartiet (MSZP) samt de Grønne (LMP). Hvorfor, ved vi ikke. 

Share This