Den svære kunst at fortryde og ændre adfærd

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Debat: 20 året for invasionen af Irak tidligere i år gav anledning til en del selvransagelse. De ansvarlige politikere, det være sig i USA, Storbritannien og i andre lande, herunder Danmark, der i sin tid tog del i Irak krigen “fortryder intet”. Anderledes forholder det sig, når det gælder eksperter, meningsdannere og rådgivere. Og Irak er ikke enestående.

Georg Kennan, fader til inddæmningspolitikken (“containment”) under den gamle kolde krig skiftede holdning og blev kritiker af den politik, der blev ført fra vestlig side både før og efter murens fald i 1989. Jeffrey Sachs, i 1990erne rådgiver for Boris Jeltsin og fortaler for den økonomiske chokkur, skiftede også  mening og blev derefter skarp kritiker af den vestlige linje under krigen i Ukraine og fortaler for ikke-liberal økonomisk politik.  

I det polske ugeskrift “Przeglad” drøfter den kendte britiske filosof, John Grey dette at fortryde og skifte holdning. Han var i sin tid, helt som Jeffrey Sachs ivrig fortaler for thatcherisme og støttede økonomi professor Friedrich von der Hayeks ultra-liberale synspunkter. I dag står han for grøn omstilling. I analysen i “Przeglad” omtaler Grey den omstilling, som den amerikanske journalist og kommentator Robert D. Kaplan har været igennem. Han arbejdede i sin tid som korrespondent på Balkan og i Yemen, Afghanistan og Sierra Leone og bakkede i begyndelsen op om USAs militære aktion i Irak. Men han indså meget snart, at krigen førte til kaos og fik store menneskelige omkostninger, til en alles kamp mod alle uden udsigt til det, der ligner en varig fred. Irak krigen var ikke blot en tragedie, den var også udtryk for vanvid. To positive scenarier stod over for hinanden, ønsket om frihed over ønsket om for stabilitet og orden. De to lod sig ikke altid forene.

Kun få ikke-vestlige lande havde og har de historiske og kulturelle forudsætninger for at indføre liberalt demokrati og funktionel markedsøkonomi. Det er ikke blevet forstået af den politiske elite. Problemet frihed over for kaos blev ellers rejst adskillige gange af filosoffer i det game Grækenland, Persien og i Europa. Borgerne i mange ikke-vestlige lande foretrækker stabilitet og fysisk og social sikkerhed (“stabilitokrati”) frem for et “liberalt” demokrati der er kendetegnet ved kaos og høj ulighed. At indføre den vestlige styreform via brug af militær magt er forsøgt mange gange og med katastrofale resultater. Meget tyder på, siger John Grey, at fremgangsmåden også vil blive brugt af vestlige lande over for Ukraine, Rusland og Kina.