Den polske politik over for Biden´s USA med en drejning over mod flervektorpolitik

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: For et par uger siden talte Polens præsident Andrzej Duda i telefon med Kinas leder Xi Jinping. Officielt skete det efter anmodning fra Polens ministerpræsident Mateusz Morawiecki, der ønskede at høre nærmere om den kinesiske vaccine mod COVID-19.

Ungarn har underskrevet en aftale om levering af 5 mio. leverancer af vaccinen Sinopharm. Viktor Orbán har fået den kinesiske vaccine. Ungarn er ikke ene om at udvise interessen, da EU har problemer med at få tilstrækkeligt med vacciner. At Polen følger Ungarn og køber den kinesiske vaccine, er yderst tvivlsomt. Der er udbredt modstand mod at gøre det blandt virologer og også i befolkningen. Det polske udenrigsministerium tøver, for USA lægger pres på regeringen for at afstå fra det.

Kina holdt for nylig møde med lederne fra 17 central- og østeuropæiske lande (”17+1 formatet”). Nogle, Slovakiet, Rumænien og Litauen valgte som politisk signal at sende lavere rangerende diplomater til on-line mødet.Men Duda’s samtale med Xi Jinping var bestemt ikke nogen tilfældighed, lyder det fra polske analytikere.

Den polske regering var tæt knyttet til Donald Trump. Der blev i hans præsidentperiode indgået flere militære aftaler, også aftaler om energileverancer fra USA. Efter sit valg i 2016 kontaktede Trump Warszawa allerede efter 8 dage efter, i Biden’s tilfælde varede det hele 50 dage! Det betragtes som en fornærmelse i Warszawa.

Duda afholdt et efter polske forhold rekordstort antal møder med Trump. Trump var, som regeringen i Warszawa, mildt sagt skeptisk over for EU og især over for Tyskland. Det gælder ikke Joe Biden. Det blev allerede bekræftet under den sikkerhedspolitiske konference i München kort efter præsidentskiftet. Den mere pro-tyske linje vækker bekymring i regeringskontorerne i Warszawa. Kontakten til Bejing kan ses som et taktisk træk, at spille på ”det kinesiske kort” over for USA og advare Biden.

Joe Biden har bekendtgjort oprettelsen af en global alliance for demokrati. At Polen (og Ungarn) kommer med i den alliance, er ikke sikkert. Derfor tales der i national-konservative kredse i Polen om behovet for at føre flervektorudenrigspolitik, at begrænse den underdanighed over for USA, som efter kritikernes mening kendetegnede den polske politik over USA under Trump. Polsk udenrigs- og sikkerhedspolitik kan ikke blot fokusere på få støtte fra USA og flest mulige penge fra EU’s kasser. Trump delte ikke gratis gaver ud til Polen. Polakkerne måtte betale høje priser for at få amerikanske militærbaser (”Fort Trump”) på polsk jord, omkring 3 mia. dollar om året, må betale dyrt for import af amerikansk gas (LNG) og fravalget af fra Nord Stream 2, den omdiskuterede tysk-russiske gasledning.

Kina kan naturligvis ikke indtage den amerikanske plads i polsk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Polen vil helt sikkert fortsat undlade at importere kinesisk højteknologi. Men mindre kan også gøre det. De bilaterale samtaler med Bejing har fokuseret på konkrete og ”lavpraktiske” emner, især handelsvilkår.

I en analyse i det højre-nationale ugeskrift ”do Rzeczy” (10.2021) siger Ryczard Gromodski, at Polen vil forblive er en vigtig geo-strategisk partner for USA, fx når det gælder om at begrænse Ruslands muligheder i Hviderusland, Ukraine og Georgien. Men regeringen i Polen forbereder sig på den mulighed, at tættere amerikansk relationer til EU vil betyde nedprioritering af forholdet til Polen og for den sags skyld Ungarn. Derfor er flervektor-politik på dagsordenen. Under Obama havde forholdet til de central- og østeuropæiske lande ikke den store vægt. Biden havde som vicepræsident ansvaret for den amerikanske politik i denne del af Europa, men han satte Ukraine øverst.