Ad

Den polske økonomi i vækst, men på et usikkert grundlag

Illustrationsfoto: Piotr Drabik

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

 Polen: Den polske økonomi er lige nu i vækst, men det er sket på et usikkert grundlag. Det fremgår af en rundspørge til økonomer i det polske ugeskrift ”Neewsweek” (30.2021). Væksten er sket på et lavere grundlag grundet nedgangen som følge af corona-pandemien. I 2. halvdel af 2021 forventes der også en pæn vækst i bruttonationalprodukt (BNP).

På den negative side har vi stigende inflation, hvilket et stykke ad vejen skyldes de lige nu stigende priser på importeret energi. Prisstigningerne har været særlig markante for fødevarer og lokale tjenesteydelser. Lønpresset har også bidraget til de voksende priser. Det polske arbejdsmarked har i den seneste tid oplevet en hel del strejker, fx på virksomheden Paroc, der er en af de største producenter af stenkul. Over de sidste måneder har der været lønstigninger på omkring 10 pct.

En del brancher mangler arbejdskraft. En del af årsagerne hertil er, at mange polakker har forladt de lavtlønnede sektorer af økonomien og i stedet søgt over i andre med højere lønninger, fx efter at have efteruddannet sig. Især de der har arbejdet i mindre virksomheder og inden for den offentlige sektor, herunder i offentlige selskaber, har været ramt på pengepungen under COVID-19 pandemien. Selve det skifte job og efteruddanne sig betyder, at det tager mere tid for arbejdsgiverne at få nye medarbejdere.

COVID-19 pandemien har også i Polen betydet, at rigtig mange har vænnet sig til at arbejde hjemme og derigennem nedbringe transporttiderne. Ganske mange ønsker at fastholde det. 40 pct. siger iflg. meningsmålinger, at deres produktivitet ikke er faldet som følge af arbejde hjemme. En gennemførelse af regeringens nye økonomiske plan (”Polski Lad”) vil formentlig presse priserne yderligere op, mener økonomerne.

Oven i dette har vi den stærkt stigende offentlige gæld. De økonomiske statistikker er generelt uigennemskuelige og modsatrettede og skaber en hel del forvirring, selv for eksperter. De officielle indberetninger fra det statistiske kontor (GUS) til EU lyder på et underskud på et budgetunderskud svarende til 7 pct. af landets samlede BNP, den samlede offentlige gæld er helt oppe på 60 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).

Den polske regering satser på, at den nye økonomiske plan (”Polski Lad”) vil skabe mere stabilitet og bedre leveforhold for de fleste. Om det sker, diskuteres ivrigt, også på det politiske plan. Spørgsmålet er, om planen overhovedet lader sig gennemføre nu, hvor Jaroslaw Gowin og hans parti har forladt regeringen, der må forsøge at regerere videre som en mindretalsregering.

Foreløbig får Polen heller ikke støtte fra EU’s nye fond for økonomisk genopbygning efter corona-pandemien. Det i sig selv gør det sværere at håndtere den store gæld. Årsagerne hertil er ikke kun økonomiske, i høj grad også politiske på grund af Polens mange stridigheder med EU, fx om landets retssystem og forholdene i landet for de seksuelle mindretal, LBGT miljøet.