Den gamle “pax dollar” æra er på retur, men kan en ny etableres?
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
USA: Trump’s første måneder som præsident har som bekendt været ret så turbulente, med meget store told-forhøjelser efterfulgt af aftaler med mange lande. Iflg. Peter Navarro, økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus, er der i løbet af tre måneder blevet indgået ikke mindre end 90 aftaler om told. Hurtigst gik det med at få indgået en aftale med Storbritannien. Her sænkede Trump ekstratolden til 10 pct. Storbritannien nedsatte den fra 5.1 pct. til 1.8 pct. Kineserne har optrådt mere hårdnakkede end briterne. Kina svarede hurtigt igen på Trump’s ekstra-told med et stop for eksport til USA af varer, der er meget vigtige for den amerikanske økonomi. Det bidrog til, at Trump gik med til, at tolden på varer fra Kina blev nedsat fra 145 til 30 pct. Kina sænkede sin told fra 125 til 10 pct. Trump lovede efter sit genvalg amerikanerne en ny gylden æra, men lige nu tyder intet på, at den indtræffer. Priserne stiger, og økonomisk recession er under opsejling. Den seneste ekstra-told på import af stål og aluminium fra EU vil gøre ondt værre. Dollaren har mistet 7 pct. i værdi; priserne på amerikanske obligationer falder.
De-dollariseringen, flugten fra brug af dollar som betalingsmiddel, er taget yderligere til. “Pax dollar” æraen er ved at være et afsluttet kapitel. USA’s føderale gæld har passeret 30 trillion dollar! Vi oplever, skal vi tro en analyse i det polske “Polityka”, lige nu det der mest af alt ligner panik-salg af amerikanske obligationer. Trump håber tilsyneladende, at faren for økonomisk recession i USA får andre lande til at makke ret. Han satser på en ny og anderledes “pax dollar”, der skal afløse det gamle Bretton Woods system, der i forskellige varianter har eksisteret siden 2. verdenskrig. Det nye Bretton Woods, den nye “pax dollar” orden, er blevet kaldt “Mar-a-Lago” efter Trump’s residens i Florida. Lande der accepterer USAs geopolitiske og økonomiske interesser vil få bedst adgang til det amerikanske marked. Om Trump’s plan lader sig gennemføre, får vi at se. Dollaren er stadig det vigtigste betalingsmiddel for de lande, der er med i IMF (Den Internationale Valutafond). Men der er mørke skyer på himlen. Over det sidste år er dollaren faldet 10 pct. i værdi. Brugen af andre valutaer end dollar vokser. Kina har to valutaer, yen og renminbi. Den første bruges kun i Kina selv, mens renminbi’en benyttes i handel med andre lande. Euroen har opnået en andel på 20 pct., men en yderligere stigning vil kræve et tættere økonomisk samarbejde mellem euro-landene.
Rusland er som bekendt ramt af økonomiske sanktioner fra vestlige lande og fravælger derfor dollaren som betalingsmiddel. I stedet satses der på, at planerne om et fælles BRICS betalingsmiddel inden længe bliver virkelighed. Indtil videre benytter Rusland renminbi’en og rublen som betalingsmidler, også kryptovalutaer. Barterhandel, vare-til-vare handel uden brug af penge, er også stigende. Så længe der bruges olie vil Rusland få indtægter i form af petro-dollars. I globalt perspektiv er der ikke grund til at være optimist set fra Det Hvide Hus. “Pax dollar” æraen er på retur og en ny er der ikke udsigt til, lyder det fra Ken Rogoff, der er professor ved Harvard og forhv. cheføkonom i IMF. “Trumpodollaren” er lige så usikker og uforudsigelig som Trump selv, fastslår han.