Nye demonstrationer i gang i Montenegro

Dagens demonstration i Podgorica  Foto: Sloboda Trazi me

Dagens demonstration i Podgorica Foto: Sloboda Trazi me

Montenegro: Flere hundrede mennesker er i aften samlet i Montenegros hovedstad Podgorica. Demonstranterne kræver fratræden af landets premierminister Milo Djukanovic, som de beskylder for korruption og magtmisbrug, skriver den montenegrinske nyhedsserver Vijesti.

Demonstranterne samledes i første omgang ved det hospital, hvor formand for Den Montenegrinske Boxeorganisation, Mija Martinovic er indlagt, efter han sidste lørdag blev brutalt gennembanket af politiet.

Demonstranterne var i telefonisk kontakt med Martinovic, som erklærede sig parat til at være i demonstranternes rækker, såsnart han bliver rask.

Demonstranterne fortsatte efterfølgende til byens hovedplads Republikpladsen og vil ifølge Vijesti fortsætte demonstrationen ved RTCG bygningen, bygningen af landets radio og tv. ota

Share This