Demonstranter stormer parlamentet i Makedonien

Makedoniens parlament i hovedstaden Skopje Foto: Jens Panduro

Makedoniens parlament i hovedstaden Skopje Foto: Jens Panduro

Makedonien: Det makedonske parlament blev torsdag stormet af hundredevis af tilhængere af landets konservative VMRO-DPMNE parti. Demonstranterne blev utilfredse med, at parlamentet valgte Talat Xhaferi til en ny formand og forgreb sig på blandt andre oppositionsleder Zoran Zaev, skriver det makedonske nyhedsbureau MIA.

Myndighderne oplyser i skrivende stund, at 77 personer er blevet såret i sammenstødene både inden og uden for parlamentet. Blandt de sårede skulle være 22 politifolk og tre politikere.

08Valget af Talat Xhaferi foregik med socialdemokratiske (SDSM) og fire makedonsk-albanske partiers stemmer, imod det tidligere regerende VMRO-DPMNE partis vilje og er af demonstranterne blevet opfattet som et forsøg på at tilkæmpe sig magten.

De samme partier som gerne vil danne en ny makedonsk regering, men som ikke har fået lov til det af den makedonske præsident Gjorge Ivanov. Ivanov mener, SDSM`s samarbejde med fire albanske partier, også kaldt for Tirana platform, truer landets integritet. De fire albanske partiers samarbejde blev nemlig indgået i Tirana, angiveligt med hjælp af Albaniens præsident Edi Rama.

Ifølge Mia lykkedes det politiet at genoprette roen i Skopje, men Lederne af de makedonske partier skal i dag fredag mødes med landets præsident Gjorge Ivanov for at drøfte situationen. ota

Share This