Demokrati og marked – autoritære regimer kan være at foretrække for udenlandske investorer

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: Det er en udbredt misforståelse, at autoritære regimer er et problem for udenlandske investorer. Det er konklusionen i en ny analyse fra ”Emerging Europe” (19.10.20). Tværtimod oplever vi, at ”business” kan være ”strongholders” for autoritære styrer og deres ledere. Autoritære ledere har ikke problemer med at få lovgivning gennemført i parlamenterne, fx når det gælder beskatning og statsbudgetter. Det skaber stabilitet og forudsigelighed. Virksomheder kan da bedre handle ud fra langsigtede strategier.

Gabor Schiering, professor i Bocconi Universitet i Milan og ekspert i Ungarns politiske økonomi, konstaterer, at den omtalte mekanisme, skabe stabilitet og forudsigelighed, er brugt flittigt af Viktor Orbán og hans regering. Udenlandske investeringer i Ungarn er vokset støt i de år, Orbán har været ved magten.

Mange betragter ”Orbanomics” som anti-liberal, anti-business politik kun til fordel for Orban selv og oligarker, men det er en misforståelse, siger Gabor Schiering. De fakto har vi under Orbán haft en mere pro-business politik. Der ønskes godt nok flere ungarske investeringer, men statsstøtten kan også gå til udenlandske firmaer.

Den konklusion støttes af Andrew Hunder, der er præsident for det amerikanske handelskammer. Afgørende er, at politikken er transparent og understøtter investorerne. Men der er en grænse, trods alt. Uden de tilstrækkelige kontrolmekanismer, ”checks and balances”, kan der opstå problemer. Det er klart tilfældet for de udenlandske investorer, som har valgt at operere i Ukraine. 

Regeringerne i Polen og Ungarn har øget kontrollen med institutionerne, men heller ikke i Polens tilfælde er der tale om nogen ”katastrofe” for erhvervslivet, siges det. Det økonomiske klima er stadig OK, fastslår Christopher Hartwell fra Bournemouth Universitetet. Arbejdskraften er billig og markedet stort.

I Rusland derimod er markedet i for høj grad domineret af politiske ”insiders”. Det afskrækker investorer fra udlandet. I Hviderusland er IT-sektoren attraktiv, men interessen lige nu er lav pga. den usikre politiske situation i landet. Kort sagt, er systemerne stabile og lovgivningen i orden er systemets karakter ikke altafgørende. I så fald lukker erhvervslivet ofte øjnene for systemets autoritære sider.

Spørgsmålet om forholdet mellem demokrati og marked er en gammel debat. Men den har fået ny næring i takt med at det (neo)liberale demokrati er blevet udfordret,- også i Vesten.