De økonomiske udsigter i Central-og Østeuropa, den seneste prognose fra et anerkendt institut

Øst og Centraleuropa: I en turbulent tid som nu med både toldkrige, hybridkrige  og rigtige krige er det bestemt ikke en nem sag at opstille pålidelige økonomiske prognoser. De kan variere fra måned til måned. I den seneste fra først i februar i år fra det anerkendte Wienna Institut for Internationale Økonomiske Studier (WIIW) får vi en fremskrivning for 23 lande i Centraleuropa, Sydøst-Europa samt for Tyrkiet, Ukraine og Rusland. Den viser klart højere vækst i det “nye” end i det “gamle” Europa herunder landene i eurozonen. Tyskland med stigende budgetunderskud, en svag industri og med dybe strukturelle problemer vil fortsat skabe problemer, bestemt også for landene “mod øst”. Den økonomiske drivkraft har i flere lande været en stigende efterspørgsel grundet højere lønninger, i en del lande stigende realløn. Men de stigende lønomkostninger skader uundgåeligt  eksportindustrien. Højere produktivitet er derfor hårdt tiltrængt, men det kræver at der satses meget mere på forskning og udvikling.

Større militær-produktion vil skabe flere arbejdspladser, vel at mærke kun hvis den i højere grad finder sted lokalt, dvs. i europæiske lande, og ikke via import fra USA og Sydkorea. Væksten i BNP i 2026 i Central-og Østeuropa under et bliver iflg. WIIW 2.6 pct. i 2026 og 2.7 pct. i 2027, dvs. næsten det samme for 2026. Væksten i euro-landene vil både i 2026 og 2027 være på blot det halve. Polen vil opnå den højeste vækst, 3.7 pct. i 2026 og 3.6 pct. i 2027. Ungarn må nøjes med 2.2 pct. i 2026 og 2.5 pct. i 2027. De 6 lande på Vestbalkan får iflg. prognosen en vækst på 3.1 pct. i 2026 og 3.5 pct. i 2027, dvs. ret høj vækst. Det samme gælder Tyrkiet, der står til at få en vækst på 3.9 pct. i år og hele 4.4 pct. i 2027. 

Ukraine er et kapitel for sig. Her bliver der set frem til en vækst på 2.5 pct. i 2026 og 1.5 pct. for 2027, men fra et meget lavt niveau og kun holdt oven vande via omfattende økonomisk støtte ude fra. Den russiske økonomi er stagnerende, med en vækst på 1.2 pct. i år og 1.5 pct. i 2027. Den høje rente (den russiske Centralbank’s rente er 16 pct., dog netop sat ned til 15,5 pct.) samt de lavere oliepriser og for få investeringer påvirker tallene i nedadgående retning.

Lempelsen af nogle amerikanske sanktioner mod Rusland har hjulpet tallene for Rusland noget op. USAs toldkrige mod Europa har ikke i sig selv påvirket de central- og østeuropæiske landes økonomier ret meget, da deres samhandel med USA er begrænset. For hele Europa vil ikke-krig og gerne en varig fred i Ukraine uden tvivl løfte de europæiske økonomier op. Men det kan have lange udsigter. Så de lave vækstrater er kommet for at blive, hvor længe er svært for ikke at sige umuligt at sige i skrivende stund. Søren.Riishøj