De internt fordrevne ukrainere

 

Ukraine har efter FNs beregninger ikke mindre end 1.3 millioner internt fordrevne

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Det sociologiske departement under Ukraines katolske universitet har gennemført en række interviews for at få mere klarhed over, hvorfor disse mange mennesker valgte at flygte, hvordan de føler sig hjemme i det nye bo-område, og hvilke vanskeligheder de oplever.

Resultaterne viser, at langt de fleste Krim-tartater vælger at rejse til hovedstaden Kiev. De lokkes af den varme velkomst, som de føler kommer dem i møde her.

Krim-tatarerne valgte typisk at forlade deres hjem hurtigt efter den russiske annektering af Krim, hvorimod langt flere i Donbas-regionen udsatte beslutningen om at rejse i håb om at kunne vende hjem inden for overskuelig tid.

Mange fra Donbas valgte, modsat Krim-tatarerne, at slå sig ned ret tæt på Donbas-regionen, især i de områder, som regeringsstyrker og private militser kontrollerer, og hvor der er igangsat ”anti-terroraktioner”.

Mange fra Donbas ønskede ikke at rejse til Lviv i Vestukraine, som de ser som et område, der er domineret af grupper som Højre Sektor og Bandera-grupper.

Nogle valgte at rejse bort i grupper, andre individuelt. Der har været frygt for at lade sig registrere, men det har i mange tilfælde været nødvendigt for at få tag over hovedet.

Mange internt fordrevne må leje boliger, men ejerne af boligerne oplyser sjældent lejeindtægterne til myndighederne, og det skaber problemer.

Mange fordrevne, hedder det i rapporten, er helt naturligt traumatiserede på grund af brudte familiebånd og er stærkt pessimistiske, når det gælder fremtiden.

Myndighederne er udsat for kritik, men frivillige og NGOere gør en stor indsats for at hjælpe de fordrevne, og det værdsættes højt.

Det er svært for internt fordrevne at få job, da de betragtes som ustabil arbejdskraft. Det er karakteristisk, og helt naturligt, at unge har lettere ved at tilpasse sig end ældre.

I øvrigt har der i de sidste dage været ganske omfattende protestdemonstrationer, rettet mod leveforholdende, de stærkt stigende priser og korruptionen, i Donbas rettet mod separatist-lederne. I den øvrige del af landet, for eksempel i hovedstaden Kijev og i Lviv, imod regeringen og præsident Porosjenko.

Kilde: Ukrainian Week og Kiev Post