De gamle partier i øst – hvor mange har overlevet og hvorfor?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Øst- og Centraleuropa: De gamle partier er blevet alvorligt udfordret overalt i Europa. I en analyse i tidsskriftet ”East European Politics and Societies” prøver forskerne Kevin Deegan-Krause og Tim Haughton at forklare, hvorfor nogle har overlevet, mens andre helt er forsvundet. Deres forklaringer passer et godt stykke godt på udviklingen i det ”gamle” Europa. De to forskere lægger særlig vægt på tre faktorer:

For det første: Hvor godt er partiet organiseret? Underforstået, at partier med en stærk organisatorisk forankring centralt og lokalt bedre er i stand til at overleve og opnå politisk come-back efter valgnederlag. Partier med svag eller slet ingen organisation kan godt vinde ét valg, men taber ofte det næste. Det bedste eksempel er kong Simeon IIs Bevægelse i Bulgarien, der vandt valget og fik 42 pct. af stemmerne i 2001 uden de facto at have nogen som helst organisation bag sig.

For det andet: Hvilke politiske budskaber præsenteres vælgerne for? Underforstået, går budskaberne ud over korttidsfaktorer som fx korruption, og berører de væsentlige socio-økonomiske spørgsmål der appellerer bredt til befolkningen, varige etniske og religiøse opdelinger i et bestemt land kan give partier solidt fodfæste. Partier med fodfæste i landdistrikterne, fx PSL i Polen, hører til disse partier.

For det tredje: Er partiet i stand til at klare skift på lederposterne, fx at en leder over mange år går af pga. død, sygdom, skandaler eller alderen? Lederskabet har haft og har måske stadig stor betydning i Fidesz i Ungarn (Viktor Orbán), Lov og Retfærdighedspartiet i Polen (Jaroslaw Kaczynski), Det Slovenske Demokratiske Parti (Janez Jansa) samt Centerpartiet i Estland (Edgar Savisaar).

”Overlevelsespartier” kan groft sagt opdeles i to. De første blev oprettet i første halvdel af 1990erne, dvs. omkring eller lige efter murens fald, de andre er fra omkring årtusindeskiftet og har klaret sig frem til i dag. Til sidste gruppe hører Lov og Retfærdighedspartiet (Polen), GERB (Bulgarien) og Smer (Slovakiet). Neden for ses en liste over partier, der har eksisteret lige siden 1990 og med både op- og nedture. Overlevelsespartierne finder vi side om side med ”fragile” (”sårbare”) nye partier, ofte populistiske enkeltsagspartier. De opstår hurtigt, men risikerer en hurtig død, det viser erfaringen.

Partier, som har overlevet lige siden begyndelsen af 1990erne

Bulgarien:

Bulgariens Socialistparti

Tjekkiet:

Bøhmens og Moraviens Kommunistiske Parti (KSCM)

Kristelig-Demokratiske Union – Det Tjekkiske Folkeparti

Det Tjekkiske Socialdemokrati (CSSD)

Borgerdemokratisk Parti (ODS)

Estland:

Reformpartiet

Centerpartiet

Ungarn:

Ungarns Socialistparti (MSZP)

Alliancen af Unge Demokrater (Fidesz)

Litauen:

Valgaktion af polakker i Litauen

Polen:

Venstredemokratisk Alliance (SLD)

Polsk Folkeparti

Rumænien:

Socialdemokratiet

Demokratisk Union af Ungarere i Rumænien

Nationalliberale Parti

Slovakiet:

Kristelig Demokratisk Bevægelse

Slovakiske Nationale Parti (SNS)

Det ungarske Koalitionsparti

Slovenien:

Socialdemokratiet

Den slovenske Bondeunion/Folkepartiet

Sloveniens Demokratiske Parti