De fabelagtige sanktioner

 

 

kremlin-ru. Putin

Vladimir Putin griner af de vestlige sanktioner, Mener Alexander Podrabinek Foto: Kremlin.ru

De vestlige sanktioner mod Rusland er langtfra tilstrækkelige og kan blot være en opfordring til den russiske præsident Vladimir Putin til at fortsætte sin ekspansionspolitik.

Kommentar af Alexander Podrabinek, menneskerretighedsforkæmper, Rusland

PodrabinekRusland/Ukraine: Yderligere syv russiske embedsmænd må ikke rejse til Vesten og bruge de vestlige banker og betalingssystemer. Yderligere 17 russiske virksomheder får nedfrosset deres amerikanske aktiver. Hvilket kraftfuldt slag mod den russiske ekspansion. Obama ryster af ophidselse, vi af undren, og Putin af grin. Dette er den “høje pris” som Rusland betaler for Krims annektering og destabilisering af Ukraine.

Jeg er bange for, at enten præsident Obama og hans vestlige kollegaer ikke forstår, hvad der foregår mellem Rusland og Ukraine, eller det der er værre, forstår det alt for godt, og blot spiller et spil med hr. Putin.

Jeg forstår ikke, at vestens ledere ikke kan se, at der er meget mere på spil i Putin spil.

Det handler om Kremls hegemoni, i første omgang i det tidligere Sovjetunionens territorium, og på længere sigt i at danne en effektiv modpol mod de vestlige demokratier.

Vladimir Putin har aldrig holdt sig tilbage med at fortælle om sine planer, og har siden han blev valgt til præsident omtalt Sovjetunionens sammenbrud, som den største katastrofe i det 20. århundrede. Han har aldrig lagt skjul på, at en verden med USA i centrum er uacceptabelt, set fra russisk side. Han har sagt det stort set i alle disse år, nu begynder han også at handle efter.

Det er mærkeligt, at der ikke blevet rettet opmærksomhed på det tidligere. Det opfylder alle de kendte parametre for et lille menneskes stræben efter magt.

Det skete også i det tidligere århundrede, hvor man i 1925 ikke gav en større betydning til Hitlers “Mein Kampf”, hvor han ligeledes åbent redegjorde for de planer, han begyndte at realisere i 1933. I lang tid efter forsøgte både Øst og Vest at forhandle med Hitler, ofrede lande og territorier og delte Europa mellem sig, og helt til frem til 1941 leverede både USA og Sovjetunionen jern, olie eller andre strategiske råstoffer.

Det samme sker i dag. Vesten handler ufortrødent videre med Putins Rusland og lukker øjnene for, hvilket monster de fodrer. Man skulle tro, at udviklingen i Ukraine, var den første opvågning, men det er der ikke noget, der tyder på.

Det er svært at forestille sig, at de vestlige politikere for alvor regner med effektiviteten af deres sanktioner. Især når både politiske og økonomiske analytikere og pressen stempler dem for nytteløse.

Senator McCain har opfordret præsident Obama til at bruge sanktioner for alvor og ikke blot true med dem. John McCain, som har tilbragt fem år i et kommunistisk koncentrationslejr, forstår nemlig godt, hvad det her handler om. Det er denne kompetence, Obama mangler i sit forhold til Kreml. Manglende kompetencer er dog desværre ikke det hele.

Obama, og de fleste europæiske politikere, har ikke hjertet med, når de bestemmer sig for sanktioner og opgiver ofte nemt på grund af den offentlige mening eller på grund af den politiske opposition. De er sandsynligvis ligeglade med Ukraine, det har de allerede vist med Krim, og helst ville være fri for at blive presset til disse skridt. Vesten ønsker ikke at se sine politikere svage og eftergivende, og det er derfor nødvendigt at simulere harme, og vise viljen til at handle beslutsomt og optræde som seje fyre. Derfor vil de fra tid til anden erklære nye “hårde” sanktioner over for Putin. Sanktioner, som vil blot være til grin hos Putin, som kun vil opfatte dem som en carte blanche til at fortsætte sin ekspansion og territorielle krav.

Alexander Podrabinek er russisk journalist og menneskerettighedforkæmper og sammen med blandt andre Vaclav Havel, Vytautas Landsbergis og Joachim Gauck grundlægger af en Prag Declaration on European conscience and communism. Dissident og aktivist i sovjettiden, og for sin kamp mod regimet tilbragt otte år i sovjetiske fængsler og arbejdslejre i Sibirien.

Oversættelse: Ota Tiefenböck

Share This