De europæiske lederes manglende fornemmelse for virkeligheden

Af Ota Tiefenböck

Debat: De europæiske ledere har haft travlt siden Rusland invaderede Ukraine. De har foretaget utallige rejser til Kiev, holdt krisemøder og et ikke nærmere defineret antal møder i den såkaldte ”koalition af villige”. De har holdt et væld af taler til os europæere om, at Ukraine kæmper for vores frihed, fordi Rusland angiveligt ikke vil nøjes med Ukraine. De har skaffet og sendt enorme summer af sted til Ukraine. Senest har de travlt med at stille krav til Rusland i forbindelse med den fredsplan, som amerikanerne har fremlagt. Der er ingen, måske udover ukrainere, der lytter til disse krav, men det forhindrer ikke de europæiske ledere i at fremføre dem – naturligvis ledsaget af de sædvanlige stærke ord, store armbevægelser og indbyrdes rygklapperi.

Chefen for EU’s diplomati, Kaja Kallas, tog torsdag endda skridtet videre og foreslog en reduktion af den russiske hær. Forslaget kom som svar på et punkt i den amerikanske fredsplan, der foreslår, at Ukraine skal reducere sin hær til 600.000 mand. Det mener Kallas er uretfærdigt, fordi alle lande – ifølge hende – bør have ret til selv at bestemme størrelsen af deres militær. Alligevel tyder hendes forslag på, at denne ret åbenbart gælder alle lande undtagen Rusland. Det er vel rimeligt, eller hvad?

De europæiske lederes måde at agere på under den snart fire år lange konflikt kan næppe beskrives som andet end katastrofal. Det ved de formentlig godt nu, og her opstår den næste fare: at de fortsætter deres fejlslagne kurs for at undgå at indrømme, at de tog fejl. De tog fejl, da de ikke ville bidrage til at forhindre, at krigen over hovedet opstod. De tog fejl i april 2022, hvor de – hvis ikke direkte opmuntrede Zelenskyj til at fortsætte krigen – så i hvert fald undlod at tale ham fra det. De tog fejl, da de afbrød alle forbindelser til Putin og Rusland, selvom det burde være indlysende, at man må tale med den, man ønsker at løse en konflikt med. De har i løbet af de snart fire år heller ikke formået at fremlægge en alternativ fredsplan udarbejdet sammen med Ukraine. Nu er de henvist til et sidespor og må levere alle deres ”konstruktive fredsforslag” via USA, som formentlig ikke tager dem seriøst. En ren katastrofe fra start til slut – det kan ikke siges på en anden måde.

Europæiske ledere er nu i panik, de frygter nok fred mere end krig. Den dag, der er fred i Ukraine skal de nemlig svare på spørgsmålene om, hvorfor de ødelagde deres egne industrier og handel, bragte energisikkerheden i fare og sørgede for at energipriserne i Europa er nået kæmpemæssige højder. De kastede nogle af deres økonomier ud i recession og hældte milliarder i Ukraine. Den næste farce bliver sandsynligvis spørgsmålet om de fastfrosne russiske aktiver, hvor regningen uden tvivl ender hos europæerne. Det bliver svært at skabe enighed om at beslaglægge midlerne, og resultatet bliver formentlig et såkaldt overgangslån og et håb om at få fingrene i de fastfrosne russiske aktiver på et senere tidspunkt. Overgangslånet skal skaffes og givetvis også tilbagebetales af de enkelte staters i forvejen slunkne kasser, da Ukraine i mange mange år frem ikke vil have mulighed for at betale, hverken dette overgangslån eller nogle af de andre lån, landet har fået. Rent moralsk er det dog også på sin plads, at Europa tager ansvar for sin fejlslagne politik før og under konflikten. Europæerne kommer uden tvivl til at mærke konsekvenserne af denne fejlslagne politik i mange år frem, ikke kun på grund af de mange penge de skal betale til Ukraine, men også på grund af de høje energipriser og smadret erhvervsliv.

Det er dog tvivlsomt, hvorvidt dem, der har skabt denne situation, de europæiske ledere, kommer til at bære konsekvenserne og hvorvidt et politisk opgør i Europa er i sigte. Mon ikke de vil forklare os andre, at vi bliver nødt til at spænde livremmen ind, fordi Rusland stadig truer vores frihed og demokrati og forbereder sig på angreb i enten Baltikum eller på Polen? At vi skal købe flere våben, opruste og gøre os klar til angrebet, og på den måde fjerne fokus for deres eget ansvar? Og mon ikke vores kritiske medier og de mange eksperter fra Forsvarsakademiet vil give dem ret og viderebringe budskabet, sådan som de snart har gjort det i fire år?

Hvad angår Kaja Kallas og hendes krav, kan man spørge: Hvorfor stoppe ved at kræve reducering af Ruslands militær? Hvorfor ikke også kræve, at Putin går af, og at Rusland indfører demokrati? Det er snart jul, og i juletiden er det tilladt at have ønsker. Nogle af dem går endda i opfyldelse. Julemandens Kontors adresse er: Joulumaantie 196930 Polarcirklen, Rovaniemi, Finland.

Artikler offentliggjort i sektionen DEBAT er et udtryk for den enkelte skribents holdning og ikke nødvendigvis afspejler hele redaktionens holdning. Artiklernes formål er, sådan som navnet antyder, at skabe DEBAT.