De baltiske lande og flygtningene

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Estland/Letland/Litauen: De baltiske lande har, som de centraleuropæiske, haft deres problemer med at modtage flygtninge og migranter. Først accepterede de frivilligt at modtage et bestemt antal, Litauen 325, Estland 200 og Letland 250, men den efterfølgende obligatoriske kvotefordeling på EU-plan vakte problemer.

I særdeleshed i Letland, hvor to af tre regeringspartier var imod, hvilket gjorde det umuligt at føre en klar politik. Efter pres gik de tre lande dog med til i en ny runde at modtage et vist antal flygtninge, Litauen 780, Estland 738 og Letland.

De tre baltiske lande er dog alle imod en permanent kvotemekanisme, ligesom de står fast på selv at udvælge de flygtninge der skal til deres lande.

Joanna Hyndle-Hussein fra Centret for Øststudier (OSW) peger på, at modstanden i de baltiske lande skyldes, at landene føler, at de allerede har mindretalsproblemer nok, frem for alt det russiske og i Litauen det polske problem, samt frygten for, at flere flygtninge og immigranter vil skabe mere nationalisme og sociale spændinger.

De baltiske lande hører til de lande, hvor flest får afvist ansøgninger om asyl. I 2014 fik kun 75 asyl, i Letland 25 og i Estland 20, lavest i hele EU.

Der peges også på, at de baltiske lande har en svag infrastruktur velfærdsmæssigt og uddannelsesmæssigt til at modtage et større antal flygtninge og migranter.

At landene gik med til en kvoteordning skyldes frem for alt frygt for at blive straffet økonomisk, at få færre penge fra EU’s kasser, og sikkerhedspolitisk, at andre NATO lande som modtræk ikke udviser solidaritet når det gælder Rusland.