Danske avisers forvandling fra demokratiets grundsten til luksusvare for de velhavende

Danske aviser modtager hvert år millioner kroner i mediestøtte, hvis formål bl.a. er at styrke vores demokratiske samfund og skabe demokratisk debat, men når avisernes priser udelukker en stor del af befolkningen fra at deltage i debatten, er det et spørgsmål, hvorvidt aviserne fortsat opfylder deres rolle

Af Ota Tiefenböck

Debat: “Formålet med mediestøtte er at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark.” 

Sådan skriver Kulturministeriet i en begrundelse for, hvorfor udvalgte danske medier hvert år modtager millioner af kroner i mediestøtte. Støtte det danske demokrati og debat lyder godt, men at deltage i den demokratiske debat er ikke så enkelt, som det umiddelbart kan lyde. Det kræver nemlig også, at man har økonomien i orden. 

I 2023 skal man have 7.089 kroner op af lommen, hvis man eksempelvis vil holde sig informeret og deltage aktivt i den demokratiske debat ved f.eks. at tegne et årsabonnement på Berlingske. Berlingske, Jyllands-Posten og Information, de andre aviser vil med sikkerhed følge efter, har varslet prisstigninger i 2023. Angiveligt “på grund af stigende inflation og en yderst markant stigning i papirpriserne”.

Mediernes prisstigninger på både løssalg og abonnement betyder, at danske aviser og de informationer aviserne bringer, som altså promoveres som at være afgørende for et velfungerende demokrati, efterhånden kun er forbeholdt de velhavende. 

En ufaglært kassedame skal eksempelvis arbejde omtrent 14 dage, hvis hun ønsker at blive klogere ved at tegne et årsabonnement på f.eks. Berlingske, som avisen kommer til at koste om året. (beregnet udfra en månedsløn på 20.888 før skat, med 31,4% i skattetræk 14.230 netto). Dét for en avis som i år modtager 17,5 millioner kroner i mediestøtte, som vores kassedame ovenikøbet selv er med til at finansiere. Fortrækker kassedamen at udvikle sin demokratiske tankegang ved at læse Information, skal hun “kun” af med 5.450 kroner i årsabonnement, altså “kun” arbejde ca.11,5 hele dage. For en avis, som i 2023 modtager 25,5 millioner kroner fra skatteyderne.

Når den demokratiske debat skønnes at være så vigtig, at den hvert år støttes med millioner kroner i offentligt tilskud, er det bemærkelsesværdigt, at almindelige mennesker ikke blot er udelukket fra de oplysninger aviserne bringer, men også fra at deltage i debatten. Medierne låser nemlig deres debatartikler og kommentarer og forlanger betaling, hvis man ønsker at deltage i debatten. Det har undertegnede erfaret i sidste uge, hvor jeg indsendte et debatindlæg i reaktion på en kommentar offentliggjort i Berlingskes debatsektion. Mit indlæg blev afvist med opfordring til at tegne et abonnement på Berlingske. En digital adgang på Berlingske koster 219 kr per måned, det koster altså 2.628 kroner om året at deltage i den demokratiske debat i Berlingske. 

Andre må bedømme, hvorvidt Berlingske og andre aviser fortsat opfylder betingelserne for millionerne i offentlig støtte, en ting er dog sikker: Den aktuelle sag med Berlingske viser, at avisen snarere kvæler den demokratiske debat end at den støtter den.