Centraleuropæisk indblik: Protesternes år, ikke kun i Centraleuropa

Protester mod  internetskat i Budapest Foto: Facebook

Protester mod internetskat i Budapest Foto: Facebook

2014 blev præget af protester, men mangel på politisk lederskab betyder, at protesterne kun gav ganske få resultater.

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_22014 er ikke med urette blevet kaldt protesternes år, og Ungarn er det centraleuropæiske land, hvor demonstrationer i særlig grad prægede bybilledet, uanset at Fidesz i 2014 vandt valgene til både parlamentet og EU-parlamentet samt lokalvalgene. Nogle af protesterne har været rettet mod Viktor Orbán og hans kontroversielle politik, når det for eksempel gælder valgordninger, retsforhold og mediefrihed. I de seneste måneder af 2014 var protesterne i højere grad rettet mod regeringens økonomiske indgreb, først mod den særlige internet-skat og omkring nytår mod en ny vejafgift.

Den ungarske regering er tvunget til at skaffe staten flere indtægter, men den er ikke meget for at hæve indkomstskatten, derfor afgifterne.

Korruptionsanklagerne er vokset i hastigt tempo, og Orbáns Ungarn befinder sig lige nu i en regulær kold krig med USA. Regeringen i Budapest beskylder uden omsvøb Washington for at forsøge at starte et nyt Maidan, denne gang i Budapest, og få skabt splid internt i Fidesz, hvor Orbán ikke har samme suveræne magt som tidligere. Men må Orbán forlade posten, kan der blive kaos.

Tilslutningen i meningsmålingerne er faldet markant, men det er ikke kommet den liberale og socialistiske del af oppositionen til gode. Tilliden til den politiske klasse generelt er meget lav, men det er ikke kun et problem for Viktor Orbán.

Ser vi på andre dele af Europa, blev vi vidner til omfattende protester i Ukraine, Bosnien og Bulgarien. I alle tre lande var der valg til parlamenterne, men hverken parlamentet eller de politiske partier og for den sags skyld regeringerne har høj legitimitet.

Ifølge ”World Happiness Report” er bulgarerne Europas mindst lykkelige folk, helt nede på 144. pladsen ud af 156 lande. Det ”bosniske forår” var ikke noget politisk gennembrud, og udviklingen i Ukraine kender vi jo alt for godt.

Valgdeltagelsen har heller ikke været imponerende i nogen af landene. At vi lever i en ”smartphone alder” har vist sig meget tydeligt. Det er blevet nemt at samle folk til protest-demonstrationer, til gengæld savnes politisk lederskab og strategier for, hvordan de politiske og økonomiske problemer, der typisk var årsagen til protesterne, skal løses fremadrettet.

Share This