Centraleuropæisk indblik: Polsk præsidentvalg i maj

Præsidentpaladset i Warszawa Foto: Ota Tiefenböck

Præsidentpaladset i Warszawa Foto: Ota Tiefenböck

Søren Riishøj_2Polen: Efter alt at dømme skal polakkerne til stemmeurnerne den 10.maj, denne gang til præsidentvalg. Fire datoer har været i spil, 1., 3. 10. og 17. maj, men det er formanden for parlamentet, Radoslaw Sikorski,der fastlægger datoen.Der har været indvendinger over for datoen den 10. maj, for den rammer lige efter højtidelighederne omkring afslutningen på Anden Verdenskrig, og her vil den siddende præsident Bronislaw Komorowski være i fokus og måske nyde fordel heraf.

26. marts er sidste dag for at anmelde kandidatur til den statslige valgkommission. Hver kandidat der stiller op, skal have samlet mindst 100.000 underskrifter.

Den siddende præsident Bronoslaw Komorowski er storfavorit ved valget. Partilederne fra de andre partier ønsker ikke at stille op, for det er ikke hensigtsmæssigt at tabe et præsidentvalg stort få måeneder før parlamentsvalget, der skal finde sted til efteråret.

En undtagelse er Janusz Palikot, der stiller op, selv om han givetvis kun får få stemmer. SLD, venstrefløjssammenslutningen har opstillet Magdalene Ogórek, Ret og Retfærdighedspartiet (PiS) Andrzej Duda og Bondepartiet Adam Jarubas.

Ingen af dem skønnes dog at kunne slå Komorowski, der står for en centrum-højre politik og tydeligt har draget fordel af konflikten i Ukraine og den kolde krig med Rusland.

Share This