Centraleuropæisk indblik: Polens ”uregerlige” unge

De polske unges stemmer havde en afgørende betydning for det polske præsidentvalg og kan også få den ved det kommende parlamentsvalg

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Det var i høj grad de unge vælgere, der væltede Bronislaw Komorowski som præsident, og som i stort tal stemte på den alternative kandidat, populisten Pawel Kukiz. Om de gentager kunststykket ved parlamentsvalget til efteråret er bestemt muligt, selv om både Borgerplatformen og Ret og Retfærdighedspartiet vil gøre, hvad de kan for at undgå det.Men hvem er de unge, og hvorfor stemte de, som de gjorde? Det diskuteres ivrigt blandt valgeksperterne. Eksempelvis afholdtes for nylig en konference om emnet, arrangeret af ”Bartory Foundation”.

I en eller anden grad har vi at gøre med et oprør mod den herskende politiske klasse, mod hvad der opleves som økonomisk og social uretfærdighed og mod uærlighed og dobbeltmoral. Fænomenet er ikke ukendt i andre europæiske lande, men der er forskelle fra land til land.

Undersøgelser viser således, måske overraskende, at de unge i Polen er optimister, når de vurderer deres egen materielle situation og fremtiden. Tilbage i 1995 var de langt mere pessimistiske. Men de unge oplever en sammensværgelse rettet imod dem, at den herskende politiske klasse bevidst undergraver deres muligheder.

Særligt for de unge er kravet og ønsket om at maksimere deres egen individuelle frihed, for eksempel afviser de nogen som helst form for indgreb og censur over for brug af internettet.

I Spanien og Portugal er oprøret i høj grad social og venstreorienteret (Syryza og Podemos), det er ikke tilfældet i Polen, da venstrefløjen opfattes her som en del af establishment.

Sociologen Karolina Wigura når frem til, at det vi oplever i virkeligheden ikke er et ”oprør”, snarere en krise for de etablerede politiske partier, der ikke har meget konkret og visionært at tilbyde de unge. De unge er ustabile vælgere, og i virkeligheden ikke attraktive for de politiske partier, siger hun. Men det koster på valgdagen.

Kilde: Gazeta Wyborcza