Centraleuropæisk indblik: Orbáns politik giver bonus

Viktor Orban  Foto: Dreamstime

Viktor Orban Foto: Dreamstime

Hverken flygtningesituationen eller international kritik af Ungarn har fået de ungarske vælgere til at forlade det ungarske regerende parti. Viktor Orbán og Fidesz er fortsat Ungarns absolut største parti

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Ungarn: Den seneste meningsmåling i Ungarn fra Nezöpont Instituttet giver fortsat Fidesz og Jobbik et stort flertal tilsammen, hvis der blev udskrevet valg nu.Flygtningesituationen og den stærke kritik af den ungarske regerings politik har således ikke bragt vælgerne over mod de mere ”bløde” partier i flygtningespørgsmålet.

Tværtimod har Orbán via den ungarske hårde politik over for flygtninge fået standset nedgangen i vælgertilslutning. Mange synes at glemme de mange korruptionssager og landets store sociale og økonomiske problemer.

Ifølge meningsmålingen vil Fidesz få 40 procent af stemmerne blandt dem, der ved hvilket parti de vil stemme på. Jobbik vil få 26 procent. Det betyder at Fidesz og Jobbik tilsammen vil mønstre to tredejedele af de afgivne stemmer.

Socialistpartiet står til 10 procent, Demokratisk Koalition 13 procent, miljøpartiet LMP 7 procent. To andre oppositionspartier, Dialog for Ungarn og Együtt hver to procent, dvs. langt under spærregrænsen på fem procent.

Omkring en tredjedel, 34 procent af de adspurgte svarer ”ved ikke”, hvem de vil stemme på.

Share This