Centraleuropæisk indblik: Når historie bliver til politik

Den nuværende spændte situation mellem Europa og Rusland får konsekvenser for fortolkningen af de historiske begivenheder 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Tjekkiet/Rusland: Den nye kolde krig har konsekvenser ikke blot militært og økonomisk, men også når det gælder fortolkninger af historien og brugen af historien i politisk øjemed.

Senest så vi det i forbindelse med markeringen af erobringerne og befrielsen af fangerne i de tyske koncentrationslejre i Polen og Tjekkiet. Pludseligt blev det et emne, om de sovjetiske soldater der kom til Auschwitz var russere eller ukrainere!

I Rusland svares der igen. Chefen for Putins præsidentkontor Sergej Ivanov erklærer lige ud, at der i den vestlige verden lige nu gøres alt for at nedvurdere Ruslands bidrag i kampen mod nazismen og fascismen.

I forbindelse med højtidelighederne i Auschwitz diskuterede den polske præsident Bronislaw Komorowski med bl.a. Frankrigs Francois Hollande en mulighed for på befrielsesdagen den 9.maj at holde en større højtidelighed i Westerplatte ved Gdansk og med ukrainsk deltagelse. Om den holdes, vil givetvis afhænge af udviklingen i det østlige Ukraine.

Rusland beskylder Polen for systematisk at nedvurdere betydningen af sejren over nazismen og fascismen, og Ukraine for at forfalske historien og ligefrem dyrke UPA-OUN, den ukrainske modstandsbevægelse, der under Anden Verdenskrig også – og bestemt ikke med urette – er anklaget for jødeforfølger og massemord på polakker.

Senest skete det i en tale af Putin på Moskvas museum for jøder og for tolerance. Putin opretholder et samarbejde med det jødiske miljø i Rusland. Rusland og Israel har en fælles interesse i at holde minderne om Anden Verdenskrig i live, og begge lande er bekymrede for den voksende nationalisme og de holdninger til Anden Verdenskrig, vi ser i Ukraine i dag.