Centraleuropæisk indblik: Kulminer er Polens hellige ko

 

Kraftværket i Krakow  Foto: Dawid Skalec

Kraftværket i Krakow Foto: Dawid Skalec

Lobbyisme, statstøtte og risiko for social uro hindrer en mere miljøvenlig energipolitik i Polen

Af Søren Riishøj, lektor i statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Årsagen til den hårde polske linje i EU’s klimapolitik skal findes i kulmineindustriens meget stærke evne til lobbyisme. Helt tilbage i kommunisttiden havde kulindustrien en stærk indflydelse, ja 1970ernes stærke mand, partilederen Edward Gierek, havde sin magtbase i netop Schlesien, centrum for kulproduktion.

Meget er sket i Polen siden 1989, men landbruget og kulindustrien er stadig stærke lobbyister og derfor levn fra den kommunistiske periode. Ifølge den polske avis ”Gazeta Wyborcza” (18.-19.10.14), er kulminerne en ”hellig ko”, hvor statsstøtten skaber ikke overskud, men skal tjene til at sikre social fred.

Den polske energiforsyning er derfor stadig i meget høj grad baseret på kul. Arbejdet i kulminerne er for de ansatte garant for varig beskæftigelse og en god og tidlig pension, Og ikke mindst nu, hvor det næste parlamentsvalg nærmer sig.

En undersøgelse fra Institut for Energi-Studier nåede for nylig frem til, at mindst halvdelen af kulminerne med fordel kunne nedlukkes. Skete det, ville der være mulighed for, at branchen giver økonomisk overskud og kan konkurrere på verdensmarkedet, men det vil betyde afskedigelse af 30-40.000, og det tør politikerne ikke.

Men, siger rapporten, en gradvis neddrosling og omstrukturering er slet ingen katastrofe for Schlesien, der allerede har formindsket antallet af beskæftigede i kulindustrien. Man kan sige , at Schlesien er allerede på vej. I begyndelsen arbejdede omkring 400.000 her i kuldindustrien, i dag er det kun en fjerdedel heraf.

Hvorfor ikke fortsætte? Undersøgelsen henviser til byen Gliwice, en by på 190.000 indbyggere. For 25 år siden gav minerne de fleste arbejdspladser, i dag er det de moderne teknologiske brancher, i høj grad på informatik-området. Problemet er, at skiftende polske regeringer ikke har fået stablet en langsigtet energi-strategi på benene.

Det er derfor uklart for både befolkningen og omverdenen, hvor meget der i fremtiden skal satses på henholdsvis atomkraft, vedvarende energi, skiffergas og/eller kul.

Share This