Centraleuropæisk indblik: Donald Tusk, et år på posten

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Da polske analytikere gjorde status over de første 100 dage med Donald Tusk som EU-præsident var konklusionerne ret nedslående: Tusk havde svært ved at tilpasse sig, var isoleret, længtes hjem til sin hjemby Gdansk, han interesserer sig mest for udenrigspolitikken, og var generelt for lidt aktiv udadtil.Han blandede sig derudover for meget i polsk indenrigspolitik, ligesom det kneb alvorligt med kommunikationen både over for offentligheden og EU-parlamentarikerne. Eksempelvis var referaterne fra møder yderst kortfattede.

I en analyse i det polske ”Newsweek” konkluderer Maciej Nowicki, at her, et år efter udnævnelsen, har Tusk i langt højere grad vænnet sig til jobbet i Bruxelles, og alt tyder på, at han har gode muligheder for at beholde embedet hele perioden ud, fem år.

EU-landene er næppe interesserede i en lang opslidende kamp om posten. Lederen af den liberale gruppe i parlamentet, belgieren Guy Verhofstadt har tidligere skarpt kritiseret Tusk, men i forbindelse med den aktuelle flygtningekrise roser han Tusk for at reagere hurtigt og indkalde til et EU-topmøde om emnet.

Også grækerne har skiftet holdning. I begyndelsen så man i Athen Tusk som ”Merkels mand”, men siden ses han som ”kompromis’ets” mand.

Tusks stil er fortsat anderledes end forgængeren Van Rompuys. Modsat Rompuy er Tusk ikke ”korridorernes mand”, det har ganske enkelt ikke været hans stil.

Forholdet til Kommissionsformanden(Juncker) er stadig ”blandet”, men det skyldes meget forskellig stil og persontræk.

I flygtningespørgsmålet var Juncker nærmere Italien end Visegrad-landene, mens det for Tusk forholdt det sig lige modsat.

Tusk går sjældent ind i forhandlingerne, for eksempel om den græske gæld, i den indledende fase, hvor det jo er svært at forene 28 lande. Chancerne er bedre i slutfasen, hvor beslutninger skal tages.

Hjemme i Polen kritiserer oppositionspartiet Ret og Retfærdighedspartiet Tusk for at ”bøje nakken”, svigte polske interesser og undergrave Visegrad-samarbejdet for eksempel i forbindelse med beslutningerne om EU-flygtningekvoter.

Ret og Retfærdighedspartiet vil måske vende tilbage til regeringstaburetterne efter valget i Polen den 25. Oktober, men om partiet vil forsøge at forhindre Donald Tusk’s genvalg om halvandet år er dog tvivlsomt. Sker det, vil Polen helt sikkert miste den prestigefyldte post – og dermed indflydelse i EU.