Centraleuropæisk indblik: Andrzej Duda præsident?

Det var på samme tid et chok og en sensation, da Andrzej Duda besejrede Bronislaw Komorowski i det polske præsidentvalgs første runde, men kan Duda forstætte sejrsgangen i søndagens anden runde?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Før valget var succeskriteriet for Ret og Retfærdighedspartiet ved præsidentvalget en ny anden runde og et knebent nederlag til den siddende præsident Bronislaw Komorwski. Det resultat ville, sådan lød det, være et godt udgangspunkt for parlamentsvalget til oktober.I dag, knap en uges tid før anden runde, vil alt andet end en sejr være en skuffelse. Den første runde af præsidentvalget den 10. maj var et regulært chok for det regerende Borgerplatformen og den siddende præsident, og en sensation set i lyset af meningsmålingerne før valget.

Der var i dagene op til valget observeret en vis tilbagegang for Komorowski, status quo for Duda og en vis fremgang for den antisystemiske kandidat, rockmusikeren Pawl Kukiz, men slet ikke i det omfang, som vi blev vidner til på selve valgdagen.

Kukiz fik godt 20 procent af stemmerne eller dobbelt så meget som i meningsmålingerne, og Duda fik helt uventet flere stemmer end Komorowski, henholdsvis 34.7 mod 33.7 procent.

At stemmedeltagelsen var lav, kun 49 procent er ikke så overraskende, det er der tradition for i Polen, men at så mange af Komorowski’s og Borgerplatformens vælgere valgte sofaen, var slet ikke forudset.

Noget må være gået helt galt for Komorowski og hans valgstab og sandelig også for meningsmålingsinstitutterne. Iagttagere i Polen peger på, at Komorowski i valgkampen optrådte arrogant og uden den tilstrækkelige kontakt til vælgerne. Valget var noget der skulle overstås, nærmest et ”nødvendigt onde”. For det kunne jo ikke gå galt. Hvorfor overhovedet indlade sig i debatter med modkandidaterne?

Dertil kommer den uventet stærke antisystemiske stemning i befolkningen. Rigtig mange vælgere er godt trætte af den deling af polsk politik, der efterhånden har eksisteret i godt 10 år, med det ”liberale” Borgerplatformen stående over for det ”solidariske” Ret og Retfærdighedspartiet.

Især de yngre vælgere identificerer sig ikke med denne klassiske skillelinje, men Komorowski og Borgerplatformen holdt fast i den.

Vælgerne, og ikke mindst de unge, ønsker ikke staus quo, men svar på helt konkrete politiske spørgsmål. Krisen i Ukraine og frygten for Rusland var heller ikke, som ventet, en fordel for den siddende præsident. Godt nok frygter mange polakker Rusland, men de frygter også krig. Og sympatien for Ukraine er ikke overvældende.

Kun 4 procent af vælgerne siger ifølge meningsmålingsinstituttet CBOS ”bestemt ja” til, at Polen skal yde mere økonomisk bistand til det krisehærgede naboland.

For mange vælgere er udsigten til at Kaczynski’s parti vender tilbage til magten i sig selv ikke nok til at foretrække status quo og Borgerplatformen og Komorowski.

Præsidentvalget er derfor også et gult kort til den siddende regering, ledet af Ewa Kopacz, der skal stå til regnskab over for vælgerne ved parlamentsvalget her til oktober måned. Præsidentvalget her i maj er altså på en måde også en folkeafstemning for eller imod den siddende regering.

Den helt store sejrherre var den antisystemiske kandidat Pawel Kukiz. Han havde ikke noget der ligner klare politiske budskaber, måske bort set fra at han vil indføre det engelske valgsystem med valg i enkeltmandskredse, på polsk kaldt ”JOW”, og vil afskaffe al offentlig partistøtte.

Komorowski har sagt, at han er åben over for de to forslag og derfor vil anbefale en folkeafstemning om dem.

Men hvordan vil Kukiz’ vælgere stemme i anden runde? Pawel Kukiz selv vil ikke anbefale nogen af de to. Han koncentrerer sig om det kommende valg, hvor han håber at gentage kunststykket via sit eget nye parti. Mange af hans vælgere vil sikkert vælge sofaen på søndag, men de der vil stemme i protest mod politisk status quo, vil nok stemme på Duda.

Duda og Komorowski mødes i den kommende uge til to tv-debatter. De kan få betydning for valgets endelige udfald, men spørgsmålet er, hvor meget? Komorowski er den mest rutinerede debattør og kan måske nok vinde debatterne. Men rækker det til en sejr?