Centraleuropa præget af utilfredshed 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Centraleuropa: At dømme efter en måling fra det polske Institut for Offentlige anliggender (ISP) er polakkerne mere tilfredse med udviklingen i landet sammenlignet med tjekkerne, slovakkerne og ungarerne. Tilfredsheden er dog begrænset også i Polen. 57 pct. af polakkerne mener, at forholdene i landet bevæger sig i den gale retning, kun 31 pct. mener, at retningen er den rigtige.

Utilfredsheden er på omtrent samme niveau i Tjekkiet som i Polen, men en del højere i Ungarn og Slovakiet, hvor 63 pct. og 66 pct. mener, at retningen er gal, kun 27 pct. og 22 pct., at retningen er rigtig. Utilfredsheden er gennemgående større med den politiske end med den økonomiske udvikling. Kort sagt, tilfredshed politisk følger ikke nødvendigvis tilfredshed økonomisk.

Billedet er også nedslående, når det det gælder graden af tillid til institutionerne. Som det fremgår af tabellen har regeringerne, parlamentet og de politiske partier laveste tillid, men opbakningen til kirken er heller ikke imponerende, selv ikke i Polen. EU-institutionerne er placeret i midterområdet ”omtrent lige mange for og imod”, når det gælder udviklingsretningen.

Undersøgelsen viser desuden, at ”tillid og retfærdighed” har større prioritet end eksempelvis mediefrihed og domstolenes uafhængighed, når der tages stilling til graden af demokrati. Det kan måske undre, at mistilliden også er høj i Polen og Ungarn, hvor regeringerne har absolut flertal i parlamentet og iflg. meningsmålingerne også ser ud til at fastholde det.

Jaroslaw Kucharczyk, chefen for Institut for Offentlige Anliggender mener, at det skyldes, at Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) og Fidesz har en ret stor og fast kernevælgerskare, der stemmer på de to nævnte partier næsten uanset hvad der sker. Det samme kan ikke siges om opbakningen til oppositionspartierne i de to lande. Dertil kommer, at mange utilfredse slet ikke stemmer på valgdagen.

Begrebet ”demokrati” opfattes meget forskelligt, af PiS og Fidesz’ vælgere anses illiberalt demokrati som set ”ægte demokrati” over for det ”uægte liberale”. Trods utilfredsheden er der ikke mange, der aktivt har udtrykt protest, i Polen kun 17 pct. Kuczarkuk mener, at det også kan have betydning, at landene i øst skulle opbygge demokratiet i en periode, hvor det repræsentative demokrati i Vesten har været under stigende pres. Dertil kommer, at det forhold, at det demokratiske gennembrud kom sent, efter murens fald i 1989. Det at det skulle tilkæmpes har betydet, at kravene til regeringerne og parlamentet er blevet skruet op, at de med andre ord er for urealistiske. Det har givet grobund for stigende populisme og politisk apati som set ved de seneste valg.

Spørgsmål: Har du tillid til følgende institutioner?  1: fuld tillid    4: ingen tillid