Bulgarien blokkerer fortsat for EUs optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien

Makedoniens parlament i hovedstaden Skopje Foto: Jens Panduro


Bulgarien/Albanien: EU forventer, at starten på de længe ventede EU-optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien vil ske ‘så hurtigt som muligt’, men afviser at sige hvornår, skriver Balkan Insight.

Årsagen til forsinkelsen er for andet år i træk Bulgariens blokade af Nordmakedonien på grund af en uløst strid om makedonsk oprindelse, som heller ikke er blevet løst efter, at Bulgarien har fået en ny regering. Bulgariens nye premierminister, Kiril Petkov, sagde ifølge Financial Times, at han ønsker at genoplive samtalerne med Nordmakedonien og håber på et gennembrud inden for de næste seks måneder. Bulgarien har ligeledes erklæret, at landet i mellemtiden er parat til at adskille Nordmakedoniens og Albaniens processer, så Albanien i det mindste kan komme videre. Petkov siger også, at hans mål er, at Bulgarien endelig ophæver sin blokade, så Nordmakedonien kan komme i gang med optagelsesforhandlingerne. ota

Share This