BRICS og russisk formandskab

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Rusland har lige nu et helt særligt forhold til BRICS, samarbejdet mellem Kina, Rusland, Brasilien og Sydafrika, 8.-10. juli skal der holdes topmøde i den russiske by Ufa, og den begivenhed tillægges meget stor betydning.

Rusland overtager nu formandskabet for BRICS, og det tæller i forholdet til G-7. Som bekendt er Rusland blevet udelukket fra G-8, der nu er G-7.

På G-7 mødet her i juni blev det besluttet at forlænge sanktionerne over for Rusland i hvert fald året ud, og det øger yderligere betydningen af BRICS samarbejdet.

Vigtigt for Rusland er opbygningen af et alternativ til Bretton Woods systemet, frem for alt IMF og Verdensbanken og afhængigheden af dollaren og euroen.

Forholdet til Kina har særlig stor betydning. Kina betegnes ny som Ruslands ”key partner”. Sidste år indgik Rusland og Kina en ”historisk gasaftale”. Men som sagt af Alexander Gabuev i en artikel for Carnegie Endowment Center Moskva kan samarbejdet med Kina lette, men ikke erstatte det økonomiske samarbejde med Vesten.

Bliver alle pipelines bygget til tiden vil den russiske gaseksport til Kina udgøre ca. 78 mia. m3 mod 146 mia m3 til EU og Tyrkiet i 2014. Putin’s besøg i Beijing 3. september imødeses med stor spænding.

Den vestlige og især amerikanske modstand mod BRICS er ubegrundet, siger Aleksej Pusjkov, formand for Dumaens internationale komité. Ilfg. ham vil BRICS landenes samlede BNP inden så længe overstige G-7 landenes.

I artiklen ”BRICS: An outline of a fair World Order” fremhæver Valentina Matvienko, at BRICS udgør et særligt format for samarbejde, der bygger på lighed, ikke-indblanding og modstand mod en unipolær, dvs. vestlig domineret verdensorden.

Mange lande, for eksempel Tyrkiet, har vist interesse i et tæt samarbejde med BRICS. For Rusland er BRICS-samarbejdet vigtigt symbolsk og taktisk i bestræbelserne for at modvirke de vestlige sanktioner og forsøgene på at isolere Rusland mest muligt.